headspace Roskilde

Har du brug for nogen at tale med - eller kender du nogen, der har?

headspace Roskilde ligger på Musicon på Basgangen 5, 4000 Roskilde.

Kontakt headspace Roskilde på telefonnummer 5373 3002, send en sms til 5373 3032 eller mail til roskilde@headspace.dk.

Du kan også bare komme ind fra gaden i vores åbningstid. Vi har åbent klokken 12-19 fra mandag til fredag.

Du kan også chatte med os alle hverdage klokken 12-22.

Vi glæder os til at se dig! 

Er du lidt i tvivl om, hvorvidt headspace Roskilde er noget for dig? 

Se denne lille film og bliv klogere på, hvad der sker i headspace, når du kommer: Okay, lad mig se filmen

I filmen her kan du møde Annemette og Taif, som begge har gjort brug af headspace.

I headspace Roskilde kan du få hjælp til både store og små problemer. Faktisk kan du komme forbi med alt. Nogle kommer, fordi de er ensomme, triste eller mangler et sted at bo. Andre kommer, fordi de er blevet uvenner med veninderne eller har kærestesorger. I headspace er ingen forkerte. Det er dig, der bestemmer, hvad du vil snakke om, og det er dig, der bestemmer, hvad du vil have hjælp til. 

Læs om andre unges problemer

Vi er kort sagt "nogen at tale med". Hvis du har brug for andet end det, vi kan hjælpe med i headspace, vil vi hjælpe dig videre til nogen, der kan give dig den helt rigtige hjælp. Vi har et godt samarbejde med en lang række andre tilbud til børn og unge i og omkring Roskilde. Hvis du får brug for det, vil vi følge dig, indtil du er tryg ved det nye sted. 

Anonymitet

Du har mulighed for at være anonym, hvis du foretrækker det. Det vil sige, at du selv bestemmer, om du vil sige, hvad du hedder. Vi har alle tavshedspligt og videregiver derfor intet af din historie. Vi skriver heller ikke journaler. Spørg os, hvis der er noget, du er tvivl om.

Hvem er de frivillige i headspace?

Hos os vil du altid blive mødt af mennesker, som er i headspace, fordi de brænder for at hjælpe børn og unge. De fleste, du vil møde, er frivillige, som ved siden af arbejde eller studier giver nogle timer til headspace. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen, når du er gået ind af vores dør. Du kan møde et par af de frivillige - og høre mere om, hvorfor det er fedt at være frivillig - ved at klikke her.

Mød vores medarbejdere her

Hvordan kontakter jeg jer?