find hjælp til dit barn

Der findes mange forskellige former for støtte og tilbud om hjælp alt efter, hvor man befinder sig i landet.

Når du undersøger hjælpetilbud til/med dit barn, er det vigtigt at være opmærksom på, at det både kan tage tid at finde den rette hjælp, og at det samtidig kan tage tid, før dit barn har opbygget motivation og mod til at møde op til en aftale med et hjælpetilbud. Det er derfor vigtigt, at du som forælder fortsætter med at støtte dit barn så godt, du kan, og hjælper dit barn på vej til at søge hjælp. Det er også vigtigt at have realistiske forventninger til dit barns fremskridt, da det er forskelligt for alle, hvor hurtigt og hvordan man får det bedre.

Hvis dit barn er tilbageholdende, kan det være godt at fortælle ham eller hende om anonyme telefon- og chatrådgivninger. Det kan være et godt sted at starte, når man leder efter hjælp, fordi man her anonymt og åbent kan tale om det, man er ked af. Ofte kan rådgiveren også tilbyde oplysninger om lokale støttemuligheder og tale med dit barn om, hvad man kan forvente, når man første gang søger hjælp fra et rådgivningstilbud.

Her kan du se nogle anonyme telefon og chat-tjenester, der hjælper børn og unge:

Ung på linje og Ung Online
Livslinien
Børnetelefonen

Nogle gange kan det også tage et stykke tid, før du finder den rigtige hjælp for dit barn. Det kan være en støtte for dig i processen at spørge din egen læge til råds. Lægen kan også, hvis du ønsker det, hjælpe dig til større forståelse af dit barns udfordringer og informere om hvilke former for hjælp, der bedst vil støtte dit barn til at få det bedre.

Børneportalen og Ungekompasset kan du danne dig et overblik over alle landets mange tilbud til børn og unge.