headspace Odense

Har du brug for nogen at tale med - eller kender du én, der har?

headspace Odense ligger på Klosterbakken 13-15, 2.sal, 5000 Odense C. 

Du kan kontakte headspace Odense på telefonnummer 5373 3004, sende en sms til 5373 3034 eller en mail til odense@headspace.dk.

Du må også meget gerne bare kigge forbi!

Vi glæder os til at se dig :-) 

#headspaceodense på Instagram - tag et kig indenfor!

Hvad laver vi?

I headspace Odense kan du få hjælp til både store og små problemer af en bred vifte af professionelle og frivillige medarbejdere, som er fagligt dygtige, men vigtigst af alt er de interesserede i at lytte og forstå netop din situation.

Anonymitet

Du har mulighed for at være anonym, hvis du foretrækker det. Det vil sige, at du selv bestemmer, om du vil sige, hvad du hedder. Vi har alle tavshedspligt og videregiver derfor intet af din historie. Vi skriver heller ikke journaler. Spørg os, hvis der er noget, du er tvivl om.

Hvem kommer i headspace?

Siden vi åbnede i september 2013 er mange unge gået ind af vores dør. De har brugt os til mange forskellige ting, fx til at tale om angst, mobning, problemer i familien, tristhed og ensomhed, men mange har også brug for praktisk støtte til fx samarbejde med kommunen, skole eller andet. Intet er for stort, og intet er for småt til, at man kan få hjælp i headspace.
Det er dig, der bestemmer, hvad du vil snakke om, og det er dig, der bestemmer, hvad du vil have hjælp til. 

Vi er kort sagt "nogen at tale med". Hvis du har brug for andet end det, vi kan hjælpe med i headspace, vil vi hjælpe dig videre til nogen, der kan give dig den helt rigtige hjælp. Vi har et godt samarbejde med en lang række andre tilbud til børn og unge i og omkring Odense. Hvis du får brug for det, vil vi følge dig, indtil du er tryg ved det nye sted. 

Læs andre unges historier her

Hvem er de frivillige i headspace?

Hos os vil du altid blive mødt af mennesker, som er i headspace, fordi de brænder for at hjælpe børn og unge. De fleste, du vil møde, er frivillige, som ved siden af arbejde eller studier giver nogle timer til headspace. Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen, når du er gået ind af vores dør.

Mød vores medarbejdere her

Hvordan kontakter jeg jer?

Se vores lille video fra headspace Odense