Mød headspace på årets folkemøde



Igen i år tager headspace og Det Sociale Netværk til folkemøde på Bornholm. Her kan deltagerne møde en masse af de unge frivillige fra headspace, mindU og Unge På Vej samt en række ansatte fra headspace og Det Sociale Netværk. I vores telt vil der være debatter, quizzer og samtalesaloner, hvor deltagerne kan blive klogere på, hvordan headspace arbejder, ligesom vi vil sætte fokus på unges trivsel og mistrivsel sammen med unge, debattører og politikere. 

Årets folkemøde finder sted fra den 15.-18. juni i og omkring Allinge. Du finder headspace på Kæmpestanden J19.

Hold øje med vores Facebookside og headspaces hjemmeside for opdateringer under selve folkemødet. 

Se listen med arrangementer under Folkemødet 2017

headspace kan spare det offentlige for millioner

Den økonomiske konsulentvirksomhed Incentive har analyseret rådgivningstilbuddet headspace og fastslår i en ny rapport, at headspaces arbejde med tidlig forebyggelse betaler sig. Især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse, reducere ledighed og mindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Samlet set kan hvert headspace-center i dag bidrage til årlige besparelser på mellem 2-3,4 millioner kroner, og da det i gennemsnit koster omkring 1,8 millioner kroner at oprette og drive et center om året, kan der være mange penge at spare.

Læs mere om rapporten fra Incentive

Fire gode tips til at håndtere eksamensangsten

Det er naturligt at være nervøs op til en eksamen, at få svedige håndflader og sommerfugle i maven. Men hvis nervøsiteten kammer over og bliver til angst, kan det blive et stort problem. Derfor har vi lavet en guide, der giver gode råd til, hvordan du kan håndtere eksamensangsten.

Læs artiklen

Internationale delegationer besøger headspace Danmark

Forskellige ledende forskere og fagfolk fra hele Europa har fået øjnene op for headspace Danmarks unikke arbejde. Det har ført til flere besøg fra forskellige dele af Europa. Alt fra Færøerne til Holland har været forbi for at lære mere om det arbejde, som vi laver i headspace i forhold til at fremme børn og unges mentale trivsel.

Læs mere om de internationale besøg

headspace er spiret i forårsmånederne 

 

Forårets komme har også betydet, at en række headspaces er piblet frem flere steder i landet. I Rødovre har vi åbnet to nye satellitter i Hvidovre og Albertslund, vi har åbnet et nyt headspace i Ballerup, som har fået en satellit i Herlev og så har Sønderjylland fået sit allerførste headspace med åbningen af headspace Aabenraa.

Se listen over alle de nye headspaces 

Læs mere fra åbningen af headspace Herlev, og læs en reportage fra åbningen af headspace i Albertslund  


Frivillighedspris til syddanske headspaces

De frivillige i headspace var med i opløbet om at vinde Region Syddanmarks store frivillighedspris – i alt var 23 forskellige frivilligprojekter i regionen indstillet. Overraskelsen og glæden var da også stor, da de fire syddanske headspaces i Esbjerg, Billund, Aabenraa og Odense blev udråbt som årets vinder ved et arrangement på det nyåbnede psykiatrisygehus i Vejle. 

Juryen lagde vægt på, at headspace er til for alle unge og at intet problem er for stort eller småt. Derudover fremhævede dommerkomiteen det stærke samarbejde mellem headspace og Region Syddanmark, når det kommer til at bygge bro og styrke tilbuddene til sårbare unge med begyndende psykiske vanskeligheder. 

Læs mere fra overrækkelsen af Region Syddanmarks frivillighedspris

 

headspace blev ”Årets Lillebror”



I begyndelsen af april uddelte Børnehjælpsdagen deres traditionsrige Lillebror Pris, og i år gik prisen til headspace og de frivilliges utrættelige arbejde med at give børn og unge nogle at tale med. I forbindelse med prisen modtog headspace også 50.000 kroner fra Børnehjælpsdagen. En del af pengene skal gå til at styrke headspaces indsats i forhold til anbragte børn og unge. 
Med prisen er headspace kommet i fornemt selskab, da Lillebror Prisen tidligere er blevet uddelt til blandt andre Stop Volden, Dansk Flygtningehjælp, TUBA og ADHD-foreningen.

Læs mere om Lillebror Prisen

VirksomhedsNetværket har vokseværk



I flere headspaces hjælper man nu unge med at komme ind på arbejdsmarkedet i samarbejde med lokale virksomheder. Tilbuddet til de unge hedder headspace+, der giver en håndsrækning til unge, der har brug for et ekstra skub for at komme i gang med uddannelse og job. De lokale headspaces står for at opbygge et netværk af lokale virksomheder og matcher dem med interesserede unge. VirksomhedsNetværket havde sit udspring i headspace Esbjerg og er nu blevet udvidet til Herning, Aalborg og Roskilde.

Læs mere om VirksomhedsNetværket  og læs om Per, der fik job hos JBS som en del af samarbejdet i headspace+ 

 

headspace har fået en lillesøster

Et nyt initiativ under Det Sociale Netværk skal hjælpe unge, der har udfordringer omkring kost, krop og motion. Formålet er at forhindre, at så mange unge udvikler en spiseforstyrrelse og samtidig at undersøge, hvilke årsager der ligger til grund for, at unge udvikler et problematisk forhold til deres krop. Initiativet hedder VærDig og er i første omgang et tilbud, der er koblet op på lokale headspaces i Syddanmark, Storkøbenhavn og Midtjylland.

Læs mere om VærDig eller besøg VærDigs hjemmeside 

 

Med venlig hilsen
headspace

headspace  •  �stergade 5, 3. sal  •  1100 K�benhavn K  •  Tlf.: +45 31 10 13 30