Bliv venner med
headspace

for forældre

Som forælder kan dét at tage følsomme emner og problemer op med sit barn være udfordrende. Og det kan være svært at afgøre, om humørsvingninger er forbipasserende og går over af sig selv, eller om de er tegn på begyndende problemer, som kræver støtte at tackle.

Ungdommen og den tidlige voksenalder bringer mange forandringer og udfordringer med sig. Hvis du er bekymret for dit barn, kan det være svært at vurdere, om dine bekymringer er relateret til almindelig forandring og udvikling i ungdommen, eller om der måske er ved at udvikle sig tungere problemer for dit barn. Nogle gange kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad. Nedenfor er listet nogle af de ting, som det er vigtige at være opmærksom på i forhold til dit barns udvikling: 

  • Ændringer i søvnmønster: at dit barn sover for meget eller for lidt
  • Ændringer i humør: at dit barn har humørsvingninger, er uregelmæssig, irrationel, føler angst eller er socialt tilbagetrukket
  • Ændringer i opførsel: at dit barn måske ofte kommer i problemer, er meget hemmelighedsfuld, indtager alkohol/narkotika, eller at karaktererne falder i skolen
  • Ændringer i kost og vægt: At dit barn bliver alt for optaget af/bekymret om sin vægt, spiser for meget eller for lidt, bliver hemmelighedsfuld omkring sine madvaner eller kaster op efter at have spist

Mange af disse ændringer kan være en naturlig del af dit barns udvikling, men det er vigtigt at være opmærksom på, om forandringerne fortsætter i en længere periode og begynder at få væsentlig indvirkning på andre aspekter af dit barns liv.  

Om at tale om hjælp
Hvis du er bekymret for dit barns sundhed og trivsel er det ofte en god idé at tale om det.

  • Tal åbent og ærligt med dit barn, og lad dit barn vide, at du er bekymret
  • Fortæl dit barn, at du vil være der for ham/hende og spørg, hvad dit barn har brug for fra dig
  • Lad dit barn vide, at der er forskellige former for hjælp til rådighed, og at der også er mulighed for at tale anonymt med hjælpetilbud, hvis dit barn foretrækker det
  • Hjælp dit barn med at finde en passende form for hjælp. Besøg for eksempel et headspace og få råd og vejledning

Pas på dig selv
Det er vigtigt, at du, imens du hjælper dit barn, også ser på, hvad du selv har brug for for at forblive sund og rask. At du selv har det godt kan være afgørende for, at du kan tilbyde en større tålmodighed og en mere velovervejet tilgang til, hvordan du kan hjælpe.

Forældre og andre omsorgspersoner for den unge kan ofte komme til at forsømme deres egne behov og kan ofte mangle viden om, hvad det vil sige at hjælpe og støtte den rolle. Det er vigtigt, at man passer på sig selv gennem hele processen. I headspace yder vi ikke decideret forældrerådgivning, men vi vil meget gerne have forældre og andre ressourcepersoner indover de forløb, som den unge gennemgår, hvis de ønsker det og tænker, at det kan være godt at få talt om nogen ting, når der er en ungerådgiver fra headspace med.