Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Jonas

21 år

Jeg blev smidt ud af glarmesterskolen, da jeg blev beskyldt for at ryge og sælge hash. Det lykkedes min mester at overtale skolen til at lade mig tage det sidste halve år om i en helt ny klasse.

Den handel lyder måske ikke som noget dårligt for alle andre, men for mig var det frygteligt. Jeg var rædselsslagen for at starte i en ny klasse, rædselsslagen for hvad de andre ville tænke om mig.

Fra 1. – 5. klasse blev jeg voldsomt mobbet. De kaldte mig Vortesvin og Makreldyr, og når jeg blev sur og kastede med tingene og med dem, fik jeg en masse ballade og kom på kontoret.
Men inspektøren var heldigvis godt klar over, at jeg ikke havde det så godt i klassen, og derfor fik jeg lov til at sidde og kigge i en bog og spise slik. Jeg endte med at skifte skole. Jeg blev drillet lidt på den nye skole, men det var langt bedre, og jeg fik venner. Men det må have været alt det, der gjorde, at jeg bare ikke kunne overskue at skifte klasse på Glarmesterskolen.

Filmen knækkede for mig

Min mor kunne godt se på mig, at jeg ikke havde det så godt, og vi fandt sammen ud af, at der nok var noget galt, og så gik vi til lægen. Han henviste mig til en psykiater, hvor jeg tog en test og fik konstateret ADHD.

I forbindelse med diagnosen fik jeg også en depression.

Jeg magtede ikke noget, var ked af det og trist hele tiden, og derfor røg jeg endnu mere hash, hver dag blev det til. Fra morgen til aften, faktisk fra morgen til morgen.

Jeg fik antidepressiv- og ADHD-medicin, fik en ny psykiater og kom flere gange hos ham, og her fandt vi ud af, at det var ADD, jeg havde. Men det gjorde det ikke en skid bedre. Jeg prøvede fem forskellige præparater, men havde dårlige bivirkninger ved dem alle.

Psykiateren var egentlig god at snakke med, men jeg var ikke klar til at modtage hjælp. Jeg fortsatte med min hashrygning, stoppede med ADD-medicinen i næsten et år, og så stoppede jeg også samtalerne med psykiateren. De næste par år tilbragte jeg på mit kollegieværelse med hash og computer i lange baner. Jeg foretog mig ikke noget andet. 

Nu’ det nok!

Jeg flyttede hjem til min mor i et halvt år, fordi jeg ville væk fra kollegieværelset, da det kun var forbundet med hash og dårlige minder, og desuden vidste jeg, at det ville blive sværere for mig at ryge hos hende.

I denne periode fik jeg en tredje psykiater, hvor vi hurtigt fandt frem til noget medicin jeg kunne tåle.

Jeg kom i aktivering, og efter en uge kom jeg i praktik i Fields, hvor jeg var i to måneder. Jeg blev opsagt, fordi jeg røg på lageret. Endnu en gang aktivering, hvor jeg var i ca. 14 dage, indtil jeg fik en praktik på en Shell-tank, hvor jeg fik job.

Efter ni måneder sagde jeg op, da der var for mange arbejdsopgaver på én gang – jeg kunne ikke overskue det. Aktivering igen igen.

”Smukke Maria"

En dag i september 2013 sagde min mor, at jeg skulle tage det pæne tøj på, da ”Smukke Maria” ville komme til middag – en af min mors kolleger.

Det viste sig, at hun netop var startet som frivillig og om lørdagen skulle til et åbningsarrangement, som hun gerne ville have mig med til det.

Det var et sted for unge mellem 12-25 år, som kunne have brug for at snakke med nogen andre end offentlige ansatte. Maria sagde, at de manglede praktisk hjælp til arrangementet, da der ville komme rigtig mange mennesker, og så tog jeg med. Det var en fantastisk dag!

De ansatte roste mig i hoved og røv, og jeg blev ret hooked på ideen. Jeg kunne selv have haft gavn af den mulighed. Efter nogle dage blev jeg kontaktet af chefen, og sagde ”ja-tak” til at blive frivillig i headspace Rødovre.

Samtidig med at jeg skulle arbejde frivilligt der, kunne jeg også få hjælp til at løse nogle af mine egne problemer.

Efter nogle gode snakke fandt jeg ud af, at jeg skulle prøve at gå i en anden retning – jeg ville gerne prøve at arbejde med mennesker. Mens jeg fik hjælp i headspace til at skrive ansøgning og kigge på jobopslag, faldt jeg over et job i en børnehave, som jeg søgte på egen hånd. Og jeg fik det!

Fedt fedt fedt

Nu har jeg været der i 2 måneder, og jeg synes bare, at børnene er fantastiske. De sidste mange dage er jeg kommet for sent hjem, fordi jeg hele tiden glemmer tiden derude.

Det er nu over et halvt år siden, jeg har røget hash sidst. Der er meget i mit liv, der er bedre nu, men jeg har stadig nogle ting at kæmpe med. Jeg er ensom, når jeg kommer hjem, jeg skylder en del bøder til det offentlige, og jeg er stadig skrøbelig overfor hash.

Men jeg har ingen frygt for at møde nye mennesker, jeg snakker en masse og hygger mig med folk. Jeg kan nærmest ikke få nok at være sammen med folk.

Jeg er stadig af den type, der helst vil klare tingene selv, men jeg har dog fundet ud af, at det ikke er helt tosset at spørge om hjælp nogle gange.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --