Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Theresa

19 år

Jeg oplevede i efteråret, at jeg fra den ene dag til den anden fik symptomer på det, som jeg i dag er klar over er stress. Jeg kunne pludselig ikke sove om natten, og jeg blev klaustrofobisk, når jeg var i byen eller i biografen, og jeg kunne begynde at græde umotiveret, og jeg vidste ikke hvorfor.

Jeg gik hele tiden og sagde til mig selv, at på mandag skal det nok blive bedre, eller efter efterårsferien skal det nok blive bedre, men det var ligesom det gravede sig dybere og dybere.

Ville ikke sygeliggøres

Jeg har altid været en person med meget at lave og mange bolde i luften, og så var det så mærkeligt for mig at forstå, at jeg ikke kunne det længere. Og det var svært for mig at søge hjælp, for jeg havde ikke lyst til at blive stemplet som syg eller få en diagnose.

Jeg gik i to-tre uger og vidste ikke rigtigt, hvor jeg skulle søge hjælp henne. For jeg havde overhovedet ikke lyst til at tage til lægen. Det med journaler, henvisninger og ventetider, og det at komme ind i et system, det kunne jeg ikke rigtig overskue. Jeg ville ikke blive sygeliggjort.

Følte sig velkommen i headspace

Heldigvis fik jeg fortalt min dansklærer på gymnasiet, at jeg havde det svært, og derigennem blev jeg case for nogle studerende fra RUC, som lavede et projekt om og med headspace. Og derved blev jeg præsenteret for headspace.

Jeg skulle ud at rejse dagen efter, jeg hørte om headspace, så jeg tænkte, at nu blev jeg nødt til at gøre noget ved det. Jeg er meget impulsiv, og jeg havde bare lyst at gøre noget ved det. Jeg kunne slet ikke overskue at tage hjem og belaste mine omgivelser mere ved at gå og have det dårligt.

Jeg ringede til headspace og kunne med det samme mærke, at jeg følte mig velkommen. Der var virkelig åbne arme, men jeg var meget nervøs, og det føltes alligevel lidt som om, jeg sygeliggjorde mig selv. Det var svært at tage skridtet og søge hjælpen, men jeg er glad for, at jeg gjorde det.

Er ikke alene med problemerne 

Jeg tog ind til centeret i Ravnsborggade, hvor de var meget imødekommende, og jeg fik en tid med det samme.

Christian kom ind og satte sig på en måde, så jeg fik ro allerede, da han kom ind i rummet. Samtalen var rigtig god, og jeg var ikke så alene med mine problemer.

Jeg følte ligesom, at der var nogen, der havde taget mig i hånden, og det betød bare alting. Da jeg kom hjem samme aften, var det ligesom, der var løftet en kæmpe byrde fra mine skuldre.

Jeg var kommet ind et sted, hvor de forstod mig, og de forstod, hvordan de skulle navigere i terrænnet. Det var bare at følge med.

Jeg begyndte at komme igen til samtaler, i starten en gang om ugen, og jeg kommer stadig og taler med den samme person om mine problemer. Jeg er lykkelig for, at jeg ringede på dørklokken i Ravnsborggade.

Det har jo gjort alting! headspaces koncept om, at hjælpen skal gives på de unges præmisser, har også betydet meget. Det er ikke sådan, at der ligger et ansvar på en. Der er hele tiden styr på det, men det er mig, der har kontrollen.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --