Bliv venner med
headspace

Job- og uddannelseslæring

Flere headspaces tilbyder job- og uddannelseslæring - et tilbud til dig, der gerne vil have en hånd med at komme i gang med job og uddannelse.

Der kan være mange grunde til, at man som ung ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse - eller har svært ved at komme i job.

Det vil headspace gerne gøre noget ved. Derfor har vi i fire byer startet et samarbejde med lokale virksomheder, der gerne vil gøre en forskel og hjælpe unge i gang med at arbejde. Projektet hedder job- og uddannelseslæring, også kaldet headspace+

Job- og uddannelseslæring er et tilbud til unge over 18 år, der gerne vil have en ekstra hånd med at komme i gang med en uddannelse eller få et job.

Sådan foregår joblæring

Job- og uddannelseslæring er et alternativ til jobcentret og den kommunale jobindsats. Det er derimod et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder og headspace. 

headspace står for at matche virksomheder med unge, der er motiverede for at komme ud på en arbejdsplads. Med job- og uddannelseslæring indgår du en fire måneders aftale med en virksomhed - arbejdet foregår på normale løn og arbejdsvilkår.
Det betyder også, at virksomheden har forventninger til dig. At du møder til tiden, er engageret og en god kollega. Virksomheden stiller en mentor til rådighed, der søger for, at du lærer om jobbet og arbejdspladsen. Derudover er headspace med på sidelinjen hele vejen og er klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs. Det er også muligt at komme til samtaler i headspace sideløbende, hvis du har lyst til det. 

Kontakt

Job- og uddannelseslæring findes lige nu i fire byer. Selvom du ikke bor i en af de fire byer, er du stadig meget velkommen til at kontakte headspace for mere information.

Joblæring i Aalborg

Joblæring i Esbjerg

Joblæring i Herning

Joblæring i Roskilde - samt satellitten i Greve