Bliv venner med
headspace

for frivillige

Vil du være frivillig i headspace?

Hvis du brænder for at arbejde med unge, hvis du vil gøre en forskel for børn og unge, eller hvis du har livserfaringer, oplevelser eller faglige kompetencer, som du mener er en styrke i arbejdet med børn og unge, så er det dig, vi er på jagt efter.

Se her, hvad dit lokale headspace søger.

Headspace er drevet af mere end 400 frivillige over hele landet, og der er altid behov for flere frivillige i vores headspaces, hvor opgaverne er mange og forskellige.

Som frivillig i headspace vil du primært arbejde med rådgivning af børn og unge mellem 12 og 25 år. Det vil sige personlige samtaler i headspace eller rådgivning via chat.

Derudover kan der også være opgaver af mere praktisk karakter såsom at tage med den unge til kommunen, et andet tilbud eller hjælpe med at søge om eksempelvis boligstøtte eller SU.

Det er også muligt at varetage andre opgaver. Flere frivillige fokuserer meget på kommunikation eller udbreder kendskabet til headspace ved at holde oplæg på skoler, deltage i og arrangere events eller ved at producere indhold til sociale medier og udarbejde PR-materiale på lokalt plan.

Vi forventer, at du som frivillig ungerådgiver i headspace:

  • brænder for at hjælpe unge på deres præmisser
  • er god til at lytte
  • vil deltage i løbende supervision og dele dine tanker og oplevelser
  • vil deltage i en uddannelsesweekend
  • vil lægge gennemsnitligt 12 timer om måneden

Hvis du kan nikke genkendende til det, så glæder vi os til at høre fra dig. Du finder en oversigt over vores frivilligopslag på denne side. Du må meget gerne tage udgangspunkt i følgende ansøgningsskema.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om headspace, er du velkommen til at kontakte os på 3110 1330 eller på info@headspace.dk.