Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

for frivillige

Vil du være frivillig i headspace?

I headspace har vi brug for en lang række forskellige frivillige. Uanset om du brænder for at hjælpe, støtte og rådgive børn og unge, om du tænder på at fortælle de gode historier og øge kendskabet til headspace, eller fordi du vil hjælpe med alle de dagligsdagsting, der skal til for at drive et headspace, så er det dig, vi er på jagt efter.

Vi kan bruge alle frivillige, der vil bidrage til, at vi kan gøre headspace til et trygt, rart og hyggeligt sted, hvor børn og unge kan komme med de udfordringer og problemer, som de har brug for at tale om. 

Se her, hvad dit lokale headspace søger.

headspace er drevet af mere end 450 frivillige over hele landet, og der er altid behov for flere frivillige i vores headspaces. Her er opgaverne mange og forskellige.

Som frivillig i headspace vil du primært arbejde med rådgivning af børn og unge mellem 12 og 25 år. Det vil sige personlige samtaler i headspace eller rådgivning via chat. Så hvis du tænker, at du har livserfaringer, indsigter, oplevelser eller faglige kompetencer, som er en styrke i arbejdet med børn og unge, så skal du ikke tøve med at kontakte os.

Derudover er der også en lang række opgaver af mere praktisk karakter såsom at hjælpe til med at at tage med den unge til kommunen, et andet tilbud eller hjælpe med at søge om eksempelvis boligstøtte eller SU. Det er også muligt at varetage andre opgaver. 

Vi søger også flere frivillige, som fokuserer meget på kommunikation og at udbrede kendskabet til headspace ved at holde oplæg på skoler, deltage i og arrangere events eller ved at producere indhold til sociale medier og udarbejde PR-materiale på lokalt plan. En række frivillige hjælper også med at gå til hånde i de forskellige headspaces.

Vi har nogle steder også brug for frivillige, der kan bidrage til at skabe en god atmosfære i headspace, så de unge føler sig velkomne og taget godt modtaget, når de træder ind ad døren. Så hvis du er god til at tage dialogen med unge, byde velkommen og kan skabe hyggelige rammer, så er det også et plus.

Vi forventer, at du som frivillig ungerådgiver i headspace:

  • brænder for at hjælpe unge på deres præmisser
  • er god til at lytte
  • vil deltage i løbende supervision og dele dine tanker og oplevelser
  • vil deltage i en uddannelsesweekend
  • vil bruge gennemsnitligt 12 timer om måneden

Hvis du kan nikke genkendende til det, så glæder vi os til at høre fra dig. Du finder en oversigt over vores frivilligopslag på denne side. Du må meget gerne tage udgangspunkt i følgende ansøgningsskema


Du kan også blive frivillig i vores chatrådgivning

Hvis du har tid og overskud og er klar til at chatte med børn og unge om små såvel som store udfordringer. Vores chat findes i headspace Gentofte på adressen Hellerupvej 24, 2900 Hellerup. Klik her, hvis du har lyst til at være en del af vores chat-team

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om headspace, er du velkommen til at kontakte os på 3110 1330 eller på info@headspace.dk.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --