fortællinger fra frivillige - headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til sårbare børn og unge

Frivillighed giver perspektiv på ens egen verden

"Jeg er frivillig i headspace for at give unge et frirum, hvor de kan komme og tale om deres problemer"

Hvorfor er du frivillig i headspace?

Jeg er frivillig i headspace for at give unge et frirum, hvor de kan komme ind og tale om deres problemer uden, at der er en skjult agenda eller et forsøg på at få dem tilbage i skole eller noget andet. De kan bare komme og tale om det, der betyder noget for dem. 

Det var en fra mit studie, der anbefalede det. Jeg har læst psykologi, og hun snakkede om headspace, og det lød som et rigtig dejligt sted at være frivillig. 

Hvad får du ud af at være frivillig?

Det er rigtig rart at kunne hjælpe andre mennesker og få sat sin egen verden lidt i perspektiv. Når man taler med unge, der har nogle problemer, så kan man relatere til dem. Og jeg synes, at det er rigtig rart, at man kan gøre en forskel ved at tilbyde sit eget perspektiv på deres oplevelser. 

Det gør både det, at det sætter banaliteter, som jeg finder irriterende, lidt i perspektiv, så de bliver mindre. Men det gør også, at man får en indsigt i, hvad unge i Danmark har af udfordringer og problemer. Jeg synes, det er vigtigt at have fingeren på pulsen og se, hvordan ungdommen udvikler sig.

Vil du anbefale andre at blive frivillig i headspace?

Helt klart! Jeg synes, at alle der interesserer sig for unge, deres problemer og på at hjælpe dem, skal være frivillige i headspace. Både på grund af det sociale, men også for at hjælpe de unge videre i deres liv.

Er du også blevet inspireret af Camilla, og vil du også være frivillig i headspace?
Så se lige her

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --