Hvad er headspace Helsingør?

Vi er nogen at tale med. Vi er nogen, der lytter. Vi er her for dig. Her kan du læse lidt om os og andre unges oplevelse med headspace.

I headspace Helsingør kan du gratis og anonymt få samtaler med professionelle og fagligt dygtige mennesker - men vigtigst af alt, så er de frivillige interesserede i at lytte og forstå netop din situation.

Der kommer mange forskellige unge i headspace, for her kan man ikke gå forkert, og der er ingen problemer, der er for små eller store. Her bestemmer DU, hvad vi skal tale om - det kan være alt fra eksamens/præstationsangst, tristhed, høje forventninger, konflikter med forældre, boligproblemer, stress eller noget helt syvende.

Anonymitet

I headspace Helsingør kan du ligesom vores andre headspaces være anonym, hvis du foretrækker det. Det vil sige, at du selv bestemmer, om du vil sige, hvad du hedder, hvor du bor osv. Det er ikke vigtigt for os, vi vil bare gerne lytte til dig. De fleste unge, som kommer her, kender vi bare fornavnet på. Vi har alle tavshedspligt og videregiver derfor ikke oplysningerne. Vi laver heller ikke journaler. Spørg os, hvis der er noget, du er tvivl om.

pige 24 år:

"Kære alle i headspace. Tusind tak for al den støtte og hjælp, I har givet mig i den tid, jeg er kommet hos jer. Det har i dén grad givet tryghed og kampgejst. Kærligst, ... " 

pige 17 år:

"Der er headspace flere steder rundt omkring i landet, det er fantastisk. Det er super dejligt, at der er nogen, som gider/vil tage sig af de unge. Det skal vi unge være taknemmelige overfor, derfor burde vi kontakte dem, for de er her for vores skyld… det er værd at prøve! Det kan godt være svært, men husk at det er anonymt, og det kan godt være over telefon eller mail. Husk at I ikke er alene!”

pige 20 år: 

"Jeg er rigtig glad for, at der findes folk som jer, for det, der altid har holdt mig tilbage, er, at psykologer er så hamrende dyre, og for en på min alder er det ikke lige det man går og har råd til, så tusind tak fordi I er her. Tusind tak for de gode råd"

Er det bare mig? Nej, det er det meget sjældent - læs andre unges historier her

Hvordan kontakter jeg jer? 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --