sådan foregår en samtale i headspace horsens

For os er det vigtigt at fastslå, at der ikke er nogle udfordringer, der er for store eller for små. Du kan altid komme ind af døren og tale om netop det du ønsker.

I headspace er der ingen regler for, hvor mange eller hvor ofte du skal have en samtale.

Et samtaleforløb vil altid blive planlagt i samarbejde med dig. Det vil sige, hvornår og hvor ofte vi skal mødes, er helt op til dig. Det væsentligste er, at vi mødes når du finder det nødvendigt.

Din første samtale

Ved din første samtale vil der som oftest være to med fra headspace. Det vil typisk være en fastansat og en frivillig.  Årsagen til at vi er to tilstede ved den første samtale er, at du får et kendskab til to personer i headspace, og derfor altid vil kunne genkende et ansigt blandt de fastansatte, hvis du kommer uden at have en samtale, eller hvis den frivillige du har en aftale med bliver syg.

Den ansatte er også med for at sikre, at du får den hjælp du har brug for, og den ansatte vil derfor sammen med dig og den frivillige kunne undersøge om headspace er det helt rette sted for dig at komme, eller om de kender til andre eller supplerende tilbud, som er oplagt i forhold til dine ønsker.

I begyndelsen af den første samtale vil vi fra headspace fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi arbejder med. Derefter vil vi spørge lidt ind til dig for at lære dig at kende. Her er det vigtigt at huske, at vi kun spørger fordi vi er interesseret i at lytte til dig, og at du altid kan sige fra, hvis der er noget du ikke ønsker at svare på.

Mød vores medarbejdere her

Mød vores frivillige her 

 


www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --