Mød vores medarbejdere

Her kan du læse lidt om medarbejderne i headspace Horsens

I headspace Horsens er vi en centerchef og 4 ungerådgivere. Derudover har vi 1 kommunal samarbejdspartner, som er her på deltid. Vores opgave er at tage os af de daglige arbejdsopgaver, have samtaler med unge og sørge for et godt miljø, både for de unge og for vores næsten 40 frivillige. Vi har alle forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men har et fælles mål om at skabe et rigtig godt sted for unge at få nogen at tale med.



Susanne Mathiesen, centerchef

Susanne er uddannet indenfor misbrug, psykiatri og ledelse. Hun har en bred erfaring med støttende samtaleforløb for unge, som har brug for nogen at tale med.

 

 

 

Elsebeth headspace Horsens
Elsebeth - Ungerådgiver

 ”For mig er det et privilegium at være en del af et team, hvor vi er i øjenhøjde med de unge og imødekommer de udfordringer som   den enkelte kan møde i hverdagen. Det at opleve den udvikling som den unge gennemgår i et samtaleforløb er for mig utrolig   givende og derfor glæder jeg mig hver dag til at komme i headspace.”

 Elsebeth er ungerådgiver i headspace Horsens. Hun er uddannet fra Aarhus Universitet og er Cand.mag. i retorik. Elsebeth har   erfaring indenfor organisatorisk arbejde, da hun tidligere har været ansat hos miljøorganisationen FSC Danmark. Hun har selv   erfaret nogle af de udfordringer som livet kan stille og kan derfor anvende nogle af sine egne oplevelser, i sit arbejde i headspace.   Elsebeth har foruden samtaleforløb også opgaver ude af huset, hvor hun bl.a. holder oplæg om headspace. Derudover er hun den   primære ansvarlig for vores sociale medier i headspace Horsens. 



Lene headspace Horsens
Lene - Ungerådgiver

”headspace er for mig et unikt tiltag. Jeg sætter stor pris på at indgå i et team, hvor fokus er på de unge og man arbejder på deres præmisser. Gennem mit arbejde kan jeg forene mit kendskab til headspace og de tiltag, der sker i Ungdomsskolens Videnscenter. Det gør at jeg kan møde de unge i øjenhøjde og rådgive dem ud fra deres præmisser.” 

Lene er ungerådgiver i headspace Horsens, og er som kommunal samarbejdspartner udlånt til headspace på deltid. Når hun ikke er i headspace arbejder hun for Ungdomsskolens Videnscenter i det Eksterne Læringsteam. Lene er uddannet pædagog, ungemægler, mediator og MILIFE instruktør. Hun har megen erfaring inden for socialt arbejde, og har blandt andet tidligere arbejdet på socialpædagogiske opholdssteder. Gennem hendes uddannelse og mange års erfaring i arbejdet med og for unge, har Lene fået et nært kenskab til at danne trygge rammer for den enkelte, samt opbygge en stærk relation. 

 

 

Heidi Quist

Heidi - Ungerådgiver

"Jeg er utrolige taknemlige over, at være en del af et team, som møder unge i øjenhøjde. Det vigtigste for mig er, at bidrage til at alle børn og unge har mulighed for at tale med nogen, om både stort og småt. Jeg fascineres af menneskers forskelligheder og har stor interesse i, at hver enkel samtale, forgår på den unges præmisser. For mig betyder det meget, at alle unge og deres familier mødes med respekt, nærhed og ærlighed."

Heidi er uddannet pædagog og har efterfølgende uddannet sig til narrativ familie terapeut og positiv psykologi vejleder. Heidi har mange års erfaring i at arbejde med sårbare børn, unge og familier som støttekontaktperson i familier og social mentor for unge. Hun har derfor stor kendskab til de udfordringer, som man kan stå i som ung. Udover samtalefunktion i centeret vartager Heidi også de udgående samtaler og sparring med de frivillige. 

 

Peter - Ungerådgiver

”Jeg synes headspace er et unikt tiltag for unge. Det er det her område, som jeg både personligt og fagligt brænder for. Jeg er drevet af at gøre en forskel for unge med udfordringer, da jeg selv har mærket på egen krop hvordan det er at have en noget tumult opvækst og ungdom. Jeg ved om nogen hvor svært det er at kæmpe med, men samtidig er jeg et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre, at komme ud på den anden side.”

Peter er uddannet fra Syddansk universitet i Esbjerg, her læste Peter Cultural sociology. Studiet i Esbjerg har givet Peter indsigt i de processer der sker når mennesker interagerer med hinanden i forskellige sociale arenaer.

Derudover har Peter beskæftiget sig med frivillighed i organisationer som Mentornetværk Esbjerg, EN AF OS, og ikke mindst headspace, hvor han var frivillig siden 2016.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --