sådan foregår en samtale i headspace Lyngby-Taarbæk

vi er nogen at tale med. her kan du læse om, hvordan en samtale foregår i headspace

I headspace Lyngby-Taarbæk kan du helt gratis og anonymt komme ind og få samtaler med vores frivillige rådgivere. Her er det dig, der bestemmer. Det vil sige, at vi taler om netop det, du ønsker, og i et tempo, som giver mening for dig. Udgangspunktet for alle samtaler er, at vi altid lytter til den enkelte og tager udgangspunkt i den specifikke situation. Hos os foregår samtalerne nemlig på dine præmisser.

Det er meget forskellige udfordringer, unge kommer i headspace med. Nogle vil gerne tale om eksempelvis problemer i familientristhedpræstationspres, kærestesorg, lavt selvværd eller ensomhed. Andre har brug for praktisk hjælp til ting som besøg hos lægen eller jobsøgning. Det er altid dig, der bestemmer, hvad du vil have hjælp til - og ingen problemer er for store eller for små.

Læs andre unges historier her

Kan jeg være anonym?

Det er muligt at være anonym, hvis du foretrækker det. Med andre ord bestemmer du selv, om du vil fortælle, hvad du hedder eller hvor du bor. Vi skal ikke bruge dit cpr-nummer, og vi skriver ikke journaler eller registrerer dig på anden vis. Desuden har alle frivillige og ansatte i headspace tavshedspligt og videregiver derfor ikke din historie eller det vi taler om. Spørg os, hvis der er noget, du er i tvivl om.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --