Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Fordom og fakta: Selvskade

Her er en række fordomme om selvskade - og en række fakta, der modbeviser dem

Hvad er selvskade?

Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige form for selvskade blandt unge er, at man skærer i sig selv. Andre typer selvskade omfatter at brænde sig indtil huden får mærker eller bløder, pille i sår eller ar, at slå sig selv og at trække hår ud af hårrødderne. I den mere ekstreme ende af spektret, kan selvskade blandt andet omfatte knoglebrud.

Der findes også andre typer af bevidst adfærd, der kan være skadelige for ens helbred. Disse indgår ikke normalt i definitionen af selvskade, men omfatter blandt andet at sulte sig og at bruge stoffer eller alkohol i store mængder.

Hvor mange unge har selvskadende adfærd?

Trods variation i international forskning, viser resultaterne, at omkring 10% af unge rapporterer, at have skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv. Selvskade er mest almindelig efter begyndelsen af ​​puberteten. Den gennemsnitlige alder hvor selvskade først opstår, er 12-14 år og hos teenagere er selvskade mere udbredt blandt piger end blandt drenge. Dog kan selvskade forekomme hos alle, uanset deres alder, køn, socioøkonomisk status eller kultur/etnicitet.

Selvskade ofte går ubemærket hen. Den selvskadende holder almindeligvis sin selvskade hemmelig og de fleste unge der skader sig selv søger hverken selv hjælp eller bliver opdaget og kaldt til behandling af de offentlige hjælpetilbud.

Hvorfor skader folk sig selv?

Ofte er selvskade en reaktion på intens smerte, angst eller overvældende negative følelser, tanker eller erindringer. Selvom unge der skader sig måske føler, at de skader sig selv for at dø, så kan den drivende kraft bag deres adfærd ofte have mere at gøre med, at udtrykke deres nød og deres behov for at flygte fra problemfyldte situationer. Det er almindeligvis en ophobning af negative oplevelser/pressede situationer, snarere end en enkelt begivenhed eller oplevelse, der udløser selvskade hos unge.

Unge, der skader sig selv kan føle, at selvskaden hjælper til at lindre deres problemer, og bringe en følelse af lettelse på kort sigt. Men følelsen af lettelse varer typisk ikke ved, fordi problemerne der ligger bag den selvskadende adfærd ikke behandles.

For nogle unge sker selvskade kun én gang, mens det for andre bliver tilbagevendende. De fleste unge, der gentagne gange har skadet sig selv siger, at de aldrig havde troet, at de ville komme til at tænke på det som en måde at håndtere deres følelser på. Mange indser, at selvskade ikke løser ens problemer, men finder det svært at holde op. Ofte er de ikke i stand til at finde andre måder at håndtere deres nød (for eksempel at tale med nogen de kan stole på).

Nogle unge mennesker, der gentagne gange skader sig selv, kan opleve adfærd som værende ”afhængighedsskabende”. Det er vigtigt at respektere denne opfattelse, og forstå, at for disse unge mennesker, er det at komme ud af den selvskadende adfærd ikke så let som ”bare at holde op”. Ofte kan et menneske der skader sig selv først holde op, når de har udviklet bedre og mere effektive måder at håndtere deres problemer på. Denne proces tager ofte lang tid. Det kan være nødvendigt at starte med, at hjælpe det unge menneske til at reducere omfanget af selvpåført skade, snarere end at bede dem om, at holde helt op med det samme. Men med tiden og med passende støtte, kommer mange unge mennesker heldigvis væk fra den selvskadende adfærd.

Nogle faktorer der kan udløse selvskade er:

  • Vanskeligheder eller konflikter med forældre, andre familiemedlemmer eller kammerater
  • Skole eller arbejdsrelaterede problemer
  • Vanskeligheder med kærester eller veninder
  • Fysiske helbredsproblemer
  • Depression
  • Mobning
  • Lavt selvværd
  • Seksuelle problemer
  • Alkohol-og stofmisbrug

Hvad er de mest udbredte fordomme om selvskade?
Der er mange fordomme omkring selvskade, hvilket gør det svært at adskille fakta fra fordomme. Selvskadende adfærd kan være meget forvirrende og svært at forstå, både for den person, der skader sig selv og for deres venner og familie. At tage emnet selvskade op kan få ubehagelige følelser som frygt, skyld og skam op til overfladen.

Nogle af de mest udbredte fordomme omkring selvskade er:

  • "Selvskade er et forsøg på selvmord"
  • "Det er bare opmærksomhedssøgnig"
  • "Det er en 'emo'/'goth' -ting"
  • "Hvis man har selvskadende adfærd betyder det, at man er psykisk syg"
  • "Folk med selvskadende adfærd har borderline personlighedsforstyrrelse"

Alle disse påstande er fordomme, ikke fakta. Men selv om det er fordomme, kan de være meget kraftfulde og have indflydelse, ikke kun på unge med selvskadende adfærd, men også på mennesker omkring dem.

Fordom: "Selvskade er et forsøg på selvmord"
Ofte er det, der skræmmer folk mest ved selvskadende adfærd, en antagelse om, at personen forsøger at begå selvmord. Selvskadende adfærd er ikke selvmordsforsøg. I langt de fleste tilfælde er selvskadende adfærd derimod et forsøg på at finde en metode, som kan gøre det nemmere at holde hverdagen ud. Det kan synes selvmodsridende, men i mange tilfælde bruger folk selvskade som en måde at holde sig i live, i stedet ende deres liv.

Det er vigtigt at forstå, at selvskade hovedsagelig er forsøg på at gøre sig selv ondt, -det er ikke selvmordsforsøg. Men der er en sammenhæng mellem selvskade og selvmord, som man må forholde sig til. Sommetider skader folk sig selv mere alvorligt, end de har til hensigt at og dette kan sætte deres liv i fare. Unge med selvskadende adfærd har også langt højere risiko for at forsøge selvmord på et tidspunkt i fremtiden, end dem, der ikke har selvskadende adfærd, selv når de unge med selvskadende adfærd ikke har selvmordtanker under selvskadende perioder. Det betyder ikke, at de nødvendigvis vil forsøge selvmord senere i deres liv, men at deres risiko for det er højere. Det er vigtigt at tilskynde mennesker med selvskadende adfærd at søge hjælp – for eksempel hos en professionel – til at løse eventuelle underliggende følelsesmæssige problemer (for eksempel depression eller angst).

Fordom: "Det er bare opmærksomhedssøgning"
Selvskade handler ikke om opmærksomhedsøgning. De fleste unge mennesker der skader sig selv går meget langt for at tiltrække så lidt opmærksomhed til deres adfærd som muligt, ved for eksempel kun at skade sig selv når de er alene og kun på dele af kroppen, der ikke er synlige for andre til hverdag. Selv de mennesker, der er tættest på den unge, er ofte uvidende om den selvskadende adfærd. En undersøgelse har vist, at antallet af selvskader der bliver rapporteret af unge, er tre gange højere end deres forældre estimerer. At skjule selvskade kan være en stor byrde for unge og kan påvirke deres hverdagsliv. Eksempelvis kan selvskade få stor betydning for, hvilken slags tøj den unge selv synes hun eller han kan have på (den unge er måske utilpas med tøj der ikke dækker sår, rifter, ar og mærker), Det kan begrænse unges aktiviteter (for eksempel at den unge ikke kommer til stranden eller til svømning), eller få dem til at undgå fysiske og intime relationer, fordi en partner kunne opdage deres selvskade.

I meget sjældne tilfælde bliver selvskade eller trusler om selvskade brugt til at opnå et bestemt mål. Dette kaldes ofte ”manipulerende adfærd". Men langt, langt det meste af tiden skader folk sig selv for at prøve at ændre på, hvordan de føler, snarere end at forsøge at få opmærksomhed fra- eller manipulere med andre mennesker.

Fordom: "Det er en mode, en trend eller en ’emo-ting’"
Selvskade er ikke et nyt fænomen, eller en ”trend". Professionelle fagfolk har studeret og behandlet selvskadende adfærd i årtier. På trods af dette, har selvskadende adfærd været kendt som værende forbundet med bestemte subkulturer, hvilket resulterer i generelle fordomme om, at kun ”visse slags mennesker” skader sig selv. ”Emo”-kulturen bliver for eksempel af flere set, som værende forbundet med depression, selvskade og selvmord. Der findes ingen beviser, der tyder på, at selvskadende adfærd er forbundet med nogen bestemte ungdomskulturer.
 
Udtrykket "emo" blev oprindeligt brugt til at beskrive en bestemt type af følelsesladet rockmusik. Nu bruges termen ”emo” mere bredt til at beskrive en stil og nogle bestemte personlighedstræk, som for eksempel at være følsom, sensitiv, genert eller indadvendt.

Fordom: "Hvis nogen skader sig selv, må de have en psykisk sygdom eller en personlighedsforstyrrelse"
Selvskade er en adfærd eller symptom, ikke en sygdom eller en lidelse. Selvskadende adfærd er en stærk antydning på underliggende psykologiske eller følelsesmæssige problemer, men mange unge mennesker, som skader sig selv opfylder ikke kriterierne for en diagnose på en specifik psykisk lidelse.
 
Borderline Personality Disorder (BPD) er den eneste psykiske lidelse, som har selvskadende adfærd som en del af den diagnostiske beskrivelse. Som resultat, bliver unge en gang imellem diagnosticeret som havende Borderline Personality Disorder, simpelthen fordi de skader sig selv. I virkeligheden er det kun et mindretal af unge, der skader sig selv, som opfylder de diagnostiske kriterier. Selvskadende adfærd alene burde aldrig resultere i antagelsen, at en person har Borderline Personality Disorder. Borderline Personality Disorder bør kun diagnosticeres efter en samlet vurdering.

Andre uhensigtsmæssige måder at tale om selvskade på
Lige så vel som folks forståelse af selvskadende adfærd er påvirket af fælles fordomme, bliver folks forståelse af adfærden også influeret af den måde, det bliver talt om selvskade i medierne og i almindelig samtale om emnet. Selvskade bliver ofte talt om på uhensigtsmæssige måder, for eksempel som  "en trend" eller "En epidemi". Disse former for udsagn bør undgås - de er unøjagtige og potentielt skadelige.

Uhensigtsmæssigt sprog:

- ”Selvskadende adfærd er en epidemi.” - Dette er ikke sandt. Der er ingen indikationer på, at antallet af unge der skader sig selv stiger i et tempo og omfang,  som kunne gøre, at det kunne beskrives som "en epidemi". Når man taler om selvskadende adfærd som en epidemi, skaber man altså kun udbredelse af panik og frygt. Det kan være meget skræmmende, især for forældre.

- ”Selvskadende adfærd er en trend” – Nej, selvskade er ikke "en trend". Det er et alvorligt problem, der ofte er tegn på alvorlig følelsesmæssig nød.

Hvilken effekt har disse fordomme og myter har på unge mennesker med selvskadende adfærd og deres familier?
De myter, der omgiver selvskadende adfærd bidrager til den skyld, skam og frygt, som opleves af de fleste unge, med selvskadende adfærd. De er meget opmærksomme på, hvordan de kan blive opfattet, hvis deres selvskadende adfærd bliver opdaget og de frygter ofte at blive stemplet (f.eks som "opmærksomhedsøgende" eller "Skøre") af andre. Denne frygt kan være medvirkende til, at de er endnu mere motiverede for at hemmeligholde den selvskadende adfærd. Mange unge føler også en enorm skyld og skam over deres selvskade, og det kan gøre det endnu sværere for dem, at finde frem til de oplysninger
og den hjælp de har brug for, for at finde bedre måder at håndtere deres følelsesmæssige nød og problemer.

Unge, der søger støtte til at komme ud af selvskadende adfærd er ofte tilbøjelige til at henvende sig til venner eller familie først. Hvis de mennesker, som den unge henvender sig til, har fordomme og tror på myterne om selvskade, er der højere sandsynlighed for, at de vil reagere på en negativ eller uhensigtsmæssig måde. Det kunne for eksempel være ikke at tage selvskaden alvorligt (ved at tænke ”det er bare en fase" eller "hun/han er bare opmærksomhedssøgende"), at blive vred på den unge, eller at gå i panik og drage forhastede konklusioner om, at den unge er selvmordstruet, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Hvis et ungt menneskes indledende forsøg på at få hjælp får negative udfald, er det mindre sandsynligt, at den unge søger hjælp igen, og der er også større risiko for, at den unge kommer til at opfatte sine problemer som endnu mere uoverskuelige. Deres selvskadende adfærd kan som konsekvens blive hyppigere eller mere alvorlig.

Forældre oplever ofte intense følelsesmæssige reaktioner, når de opdager, at deres barn skader sig selv, herunder chock, forlegenhed, skam, skyld og forvirring. Mange forældre fortæller, at de føler at de har svigtet deres barn og at de er bange for, hvordan andre mennesker tænker om dem, når de hører om barnets selvskadende adfærd (de kan for eksempel frygte at blive stemplet som dårlige forældre, eller at andre skal tænke, at ens børn er ”skøre"). Som resultat, er nogle forældre tilbageholdende med at betro sig venner eller familie om, hvad de går igennem. Dette kan bidrage til en følelse af isolation og kan gøre det uoverskueligt at forsøge at håndtere problemet. På grund af de skræmmende følelser og angsten for at blive stemplet som dårlige forældre, venter mange med at søge hjælp til deres barn, til den selvskadende adfærd eskalerer og der måske opstår en krise. Men at udsætte at søge hjælp kan få alvorlige konsekvenser for den unge og deres familie. Hvis der ligger psykologiske problemer til grund for selvskaden, er det bedst at søge hjælp tidligt, fordi man så bedre kan sikre, at den unge får hjælp og behandling.

Hvordan kan unge med selvskadende adfærd få hjælp og støtte?
Det kan være svært at vide hvad man skal gøre, hvis man er bekymret for nogen, der er, eller kan være selvskadende. Det er helt naturligt at føle sig overvældet. Prøv at anerkende dine følelser, uanset hvad de måtte være, og beskæftig dig med dem (tal for eksempel med nogen om, hvordan du føler, og tag dig tid til at klare dit hoved). En af de mest nyttige ting du kan gøre, er at bevare roen og forsøge at være rolig i forhold til dit barn. For at kunne gøre dette, skal du få dine egne følelser under kontrol først.

Hjælp til dig, hvis du skader dig selv
Hvis du har selvskadende adfærd, er det vigtigt at huske, at der er en masse støtte at få derude. Hvis du ikke er klar til at tale med nogen du kender om din selvskade, kan du tale med din læge, eller ringe til en fortrolig hjælpelinje (for eksempel ung på linje 70 12 10 00 eller psykiatrifondens telefonrådgivning: 39 25 25 25). Det kan også hjælpe, at tjekke websteder, der er lavet til unge - såsom headspace.dk. Du kan også se en oversigt over andre gode websider her - for at få pålidelig information, rådgivning og støtte. De følgende tips kan måske også være nyttige for dig.

Tips til at støtte nogen, der er selvskadende:

  • lad være med at ignorere, eller prøve at afvise, at du er bekymret
  • Søg så megen viden om selvskade som muligt: se vores liste ”Tips - nogle selvhjælpsteknikker, der kan være nyttige ” længere nede på denne side.
  • Forsøg at styre dine følelser. Det kan hjælpe dig til, bedre at kunne henvende dig til den unge på en rolig og ikke-truende måde.
  • Gå ikke i panik og drag ikke forhastede konklusioner om, hvorfor den unge skader sig selv. Antag ikke uden videre, at du kender grunden – spørg i stedet den unge om de følelser, der driver deres selvskade.
  • Spørg den unge direkte, om han eller hun har selvmordstanker - se også "Fordom og fakta: Selvmordstanker"
  • Tilskynd den unge til at få hjælp, eventuelt af en fagligt uddannet person: At få hjælp tidligt gør, at underliggende problemer bedre kan opdages i tide og at den unge derfor kan få støtte, som hjælper ham eller hende helt ud af den selvskadende adfærd.
  • Erkend, at den unges selvskadende adfærd kan være en af ​​deres eneste mestringsværktøjer og at det, at bede dem om at holde op med at skade sig selv derfor kan være meget skræmmende at tænke på for dem. Tal med den unge om, at du ikke kræver, at de øjeblikkeligt kan holde op med at skade sig selv, og at du vil fortsat vil hjælpe og lytte.
  • Lav ikke ultimatummer eller forsøge på at tvinge den unge til at stoppe: Det vil sandsynligvis gøre tingene værre.
  • Gå ikke med til at holde på hemmeligheden med den unge: Det er muligt, at den unges sikkerhed er i fare på grund af deres selvskade. Det betyder, at du kan være nødt til at inddrage andre mennesker, for at passe på den unges sikkerhed. Hvis dette sker, så fortæl kun om den unges problemer til de mennesker, som det er nødvendigt for at kunne håndtere problemerne bedst muligt (det kunne for eksempel være en læge/lærer/forælder).
  • Forsøg at være så åben med den unge som muligt: Hvis du er nødt til at fortælle andre om den unges selvskadende adfærd for at sikre at han eller hun ikke kommer i fare, så prøv at tale med den unge om, at du vil gøre dette, før du gør det. Det er vigtigt, at den unge ikke føler, at de ikke selv har nogen indflydelse på hvad der foregår og hvad der skal ske, og at alle vil pludselig kende til deres problemer og selvskadende adfærd.
  • Pas på dig selv: overvej om du har brug for at få nogle råd og støtte til dig selv (fx fra en telefonrådgivning/læge eller en ven).

Hvad hvis den unge ikke er klar/villig til at få hjælp?
Tilskynd den unge til at ringe til en telefonrådgivning eller til at gå på nettet for at finde information og hjælp (headspace.dk og ungekompasset.dk er nyttige hjemmesider, designet til unge mennesker). Nogle gange kan det være lettere at tale med nogen, der ikke er involverede i situationen, for at få et nyt perspektiv på tingene. Hvis du er bekymret for et andet menneskes sikkerhed, så ring for eksempel til psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25, eller til livslinjen på 70 201 201 for anonym rådgivning. I tilfælde af en nødsituation: ring 112 eller tag til den nærmeste skadestue.

Tips - nogle selvhjælpsteknikker, der kan være nyttige
Unge med selvskadende adfærd siger, at det at finde måder at distrahere sig selv på, når de får trang til selvskadende adfærd er vigtigt for at de får det bedre og kommer ud af den selvskadende adfærd. Metoderne virker måske ikke for alle, men det kan være værd at give dem et forsøg og se, om der findes én, der virker for dig:

  • Tegne på huden med en rød pen i stedet for at skære
  • At bokse til en boksebold for at komme ud med vrede eller frustration
  • Motion
  • Lave en masse larm (for eksempel med et instrument, eller med gryder og pander)
  • Skrive dine negative følelser på et stykke papir og derefter rive papiret i stykker
  • Skrive/tegne på et stort stykke papir med en rød kuglepen
  • Skrive dagbog
  • Tale med en ven (ikke nødvendigvis om selvskade)
  • Gå på nettet og finde selvhjælpsinfo

Det er godt at lære nogle ting, du kan gøre for at hjælpe selv, men det er vigtigt at huske, at det at hjælpe sig selv ikke betyder, at du er nødt til at gå alene i processen. At tale med en person, som du har tillid til, om hvad du går igennem, kan gøre tingene meget lettere. Det kan være en ven, et familiemedlem, en lærer, en pædagog, rådgiver eller læge.

Du kan også ringe en anonym rådgivning eller besøge et headspace center.

Vil du vide mere?

For flere pålidelige oplysninger om selvskade - herunder unges historier om deres erfaringer med selvskadende adfærd og bedring, samt oplysninger om, hvordan og hvor man kan få hjælp - tjek de følgende hjemmesider:

headspace.dk

dr.dk/tværs.dk

lmsselvskade.dk

Er du bekymret for, om personen måske har selvmordstanker? Læs headspace Fordom og fakta: Selvmordstanker

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --