25 elever fra 9.E på Klostermarksskolen i Roskilde har doneret hele deres klassekasse til headspace Roskilde.

9.E donerer klassekasse til headspace Roskilde

10. august 2018

25 elever fra 9.E på Klostermarksskolen i Roskilde har doneret hele deres klassekasse til headspace Roskilde. Afgangsklassen fandt hurtigt bred enighed om, at headspace var det helt rigtige at støtte op om: 

”Der var ingen, der havde nogen indvendinger omkring headspace overhovedet. Alle syntes simpelthen bare, at det var en rigtig god idé – både alle forældre og elever,” fortæller Trine Nørgaard – kontaktforælderen, der fik idéen om donationen til headspace Roskilde. 

Valget faldt på headspace, fordi klassen gerne ville donere pengene til et lokalt projekt, der gjorde en forskel i deres nærmiljø. Samtidigt var de bevidste om, at headspace er en organisation, som de potentielt selv kunne få brug for én dag i fremtiden. 

"Vores børn er jo en del af headspaces målgruppe, så det gav også rigtig god mening for os alle, at pengene lige netop gik til dem. De kunne jo selv få brug for hjælp en dag. Og så ville vi gerne være med til at sørge for, at headspace forbliver en del af vores lokalsamfund – dét, synes vi, er vigtigt!" fortsætter Trine. 

Da 9.E tømte sparegrisen, røg der i alt 1758 kroner ud. Det beløb vil nu blive brugt af headspace Roskilde til fortsat at hjælpe, støtte og tale med børn og unge, der bøvler med psykiske udfordringer – helt gratis og helt anonymt. 

Fra alle os i headspace skal der lyde et kæmpestort tak til 9.E og deres forældre for den flotte donation. 

Du kan også støtte headspace og blive medlem - det gør du ved at klikke her.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --