Bliv venner med
headspace

Byd på lækkert specialdesignet tøj og støt headspace

Rapperen Per Vers var dette års konferencier på Orange Scene på Roskilde Festival. Til det formål var han iklædt lækkert specialdesignet tøj lavet af graffittikunsteren, Juse One, som nu auktioneres væk på Ebay. Al overskud går til headspace.

Da Per Vers præsenterede dette års åbningsband, The Minds of 99’, var det iført en cowboyjakke med forsanger, Niels Brandt, på ryggen designet af graffittikunsteren, Juse One. Projektet, som er blevet døbt ARTWORK ORANGE, går i al sin enkelhed ud på at Juse One designede et nyt outfit til Per Vers, når han skulle på Orange Scene og præsentere en artist eller band, Det er det tøj, som nu er sat på auktion, hvor al overskuddet fra auktionen går til headspace, som også er modtager af salget af ’Making-a-Change’-billetter.

Juse One eller med det mere borgerlige navn, Brandon Lewis, er oprindeligt fra New York, men har boet i Danmark siden 2010. I de seneste to måneder har han arbejdet benhårdt på at lave aftryk af de forskellige kunstnere, som så er blevet spraymalet på tøjet. Det er i alt blevet til 13 stykker tøj, som i disse dage bortauktioneres på Ebay.
For eksempel er der en jakke med en stencil af Paul McCartneys ansigt på ryggen, en joggingsæt med Die Antwoord eller en tanktop med et citat af Pharrell Williams.

”Der er fuld gang i auktionen, og vi glæder os til at se, hvad det løber op i. Men uanset beløbet, så har det været enormt inspirerende at arbejde sammen med Roskilde Festival, og vi er beærede over at headspace i den grad har fået så meget opbakning og opmærksomhed via Roskilde Festival,” siger sekretariatschef i headspace Danmark, Iben Nordentoft.

Auktionerne slutter den 10. juli 2015 og tøjet vil herefter blive sendt til højestbydende i en unik, smuk og kunstnerisk designet kasse – selvfølgelig designet af Juse One.

Gå til auktionerne:

Pharrell Williams
Die Antwoord
Paul McCartney
Muse
Mew
Nicki Minaj
The Minds of 99
Sam Smith
Florence+The Machine
Barrington Levy
Ryan Adams
Kendrick Lamar
Suspekt

Photos: Martin Håkan