Bliv venner med
headspace

DR3 søger unge med selvmordstanker

11. februar 2015

Der dør årligt flere mennesker af selvmord, end der dør i trafikken i Danmark. Men trods det høje tal er selvmord et emne, som de fleste ikke tør snakke om.

DR3 vil gerne være med til at aftabuisere emnet og derfor sætter vi i en ny dokumentarserie fokus på selvmord ved at lade selvmordstruede og pårørende fortælle og filme deres egen historie.

I den forbindelse leder vi efter 4-5 medvirkende, som kender til selvmordstanker og som en eller flere gange har forsøgt selvmord.

Du skal:
- Være ml. 18-25 år
- Være i behandling
- Have lyst til at stå frem på tv og hjælpe med at aftabuisere emnet
- Have mod på selv at filme både alene og sammen med vores journalister

                      

Du må meget gerne:

- Have en pårørende i din omgangskreds, som også er klar til at fortælle om forløbet på tv.

Er du interesseret i at fortælle din historie, eller vil du helt uforpligtende bare gerne høre mere om projektet, så kontakt os på dr3reportage@dr.dk

Skriv lidt om hvem du er, og husk også at skrive dit telefonnummer i mailen, så vi kan få fat på dig.     

Optagelserne vil finde sted i løbet af foråret og forsommeren.

Vi har kun brug for et begrænset antal deltagere til programmet, og derfor skal det ikke tages som et udtryk for, at din historie ikke er interessant, hvis ikke vi peger på dig.

Vi er meget opmærksomme på, at det er et følsomt emne og vigtigheden af at holde kontakt til deltagerne undervejs.

Vi er en lille redaktion, så du må forvente at der kan gå op mod en uge, før du får svar på din henvendelse.

Vi ser frem til at høre fra dig!

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --