Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

En samtale der gælder liv eller død

2. september 2015

Som 25-årig forsøgte Morten Thomsen at tage sit eget liv. Han overlevede ved en tilfældighed. En tilfældighed, der siden har ført så meget godt med sig både på det personlige og på det professionelle plan.

Morten Thomsen stifter i 1994 frivilligorganisationen Livslinien, der åbner rådgivning i 1995 og på 20 år er gået fra ingenting til at komme på finansloven som en betydelig aktør i det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark med 240 frivillige rådgivere, der årligt besvarer 14-15.000 henvendelser fra selvmordstruede og deres pårørende. I samme periode er selvmordstallet i Danmark halveret.

                      ”Det var rigtigt godt, at I var der for mig. Det kan være, det er derfor, jeg er her endnu.” 22 år

Dette er historien om Livslinien gennem 20 år. Om Livsliniens frivillige rådgivere i alle aldre, om akutopkald og fortrolige, livgivende samtaler mellem folk, der aldrig har mødt hinanden – og det er historien om politiske kampe, der er taget for at sikre en værdig håndsrækning til mennesker i dyb krise.

Tidligere statsminister, stifter af og nu protektor for Det Sociale Netværk – psykisk sårbar, Poul Nyrup Rasmussen tøver i bogen ikke med at betegne Livsliniens indsats som ”inspirerende og fornyende for velfærdsstaten.”

Udover samtalen med Poul Nyrup Rasmussen om civilsamfundet og det offentlige rummer bogen bl.a. samtaler med professor dr.med. Merete Nordentoft om forskningen i selvmord, filminstruktøren og skuespilleren Lotte Andersen om filmen Sidste udvej samt portrætinterviews med en række rådgivere og udsagn fra brugere af Livslinien.

Bogen ”Egentlig ønskede jeg ikke at dø – jeg kunne bare ikke finde ud af livet” udkom 1. september 2015 fra Informations Forlag og er skrevet af Lisbeth Wissing.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --