Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Er du headspace Esbjergs nye ungerådgiver?

13. oktober 2015

headspace søger en proaktiv og selvstændig ungerådgiver til headspace Esbjerg, som brænder for at hjælpe og rådgive børn og unge - og samtidig deltage i udførelsen af de daglige opgaver.

 

Et job med mening

Med reference til den lokale centerkoordinator bistår ungerådgiveren med den daglige drift af headspace, har afdækkende og støttende samtaler med unge, sikrer faglig kvalitet i visitationen og rådgivningen samt linker de unge til øvrige relevante tilbud.

 

Om dig

  • Du har en uddannelse inden for det psykologiske, sociale eller sundhedsfaglige område – f.eks. kan du være uddannet psykolog eller socialrådgiver.
  • Du har brænder for at hjælpe sårbare unge på deres præmisser – og du har erfaring med at arbejde med målgruppen.
  • Du arbejder selvstændigt og har en faglig robusthed som gør, at du kan håndtere udfordrende situationer samt fungere som kvalificeret sparringspartner for dine kollegaer.
  • Du har en faglig nysgerrighed, kan tænke utraditionelt og har lyst til at sætte præg på et ungetilbud, som forener civilsamfundets ressourcer og høj faglighed.
  • Du bistår med at etablere og udvikle en udgående og opsøgende rådgivningsfunktion dækkende Esbjerg og opland.
  • Du bistår med at hjælpe unge,  der står udenfor det etablerede job- og uddannelsesmarked, til en succesfuld integration på arbejdsmarkedet i samarbejde med virksomhederne i Esbjerg. 
  • Du er indstillet på en arbejdsdag med mange bolde i luften, hvor tingene ændrer sig undervejs, da nye samarbejdsmetoder og koncepter afprøves.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med frivillige. 

 

Vi tilbyder

  • Et sjældent og spændende arbejde, hvor du kan gøre en forskel og være med til at udvikle headspace som fremtidens ungdomsrådgivning.
  • Undervisning, sparring og supervision fra en bred vifte af mennesker som til dagligt arbejder med sårbare unge.
  • Mulighed for at blive en del af et engageret og tværfagligt miljø, hvor unge, frivillige og ansatte arbejder i øjenhøjde om at hjælpe unge, som har brug for støtte og rådgivning.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerkoordinator Anja Kristensen  på tlf.: 30 45 25 70.

 

 

 Løn- og ansættelsesforhold

  • Projektansættelse på fuldtid i perioden 15. november 2015 (eller snarest derefter) - 31. juli 2016
  • Skæve arbejdstider samt nogen rejseaktivitet må forventes
  • Løn forhandles individuelt
  • Tiltrædelse 15. november 2015 eller snarest derefter.

 

Ansøgningsfrist: Fredag d. 23. oktober 2015.

Send din ansøgning inkl. CV til ak@headspace.dk. Du bedes tydeligt mærke mailen med ”Ungerådgiver headspace Esbjerg” i emnefeltet.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag og torsdag den 28. og 29. oktober 2015.

 

Om headspace

headspace Danmark arbejder for, at unge mellem 12–25 år hurtigt skal have mulighed for at få hjælp og støtte til problemer de måtte have og dermed komme tilbage på sporet af deres eget liv igen. Der er tale om et nyskabende initiativ og en ny organisering, som favner både professionelle og frivillige i et helt nyt arbejdsfællesskab, som skal hjælpe de unge på de unges egne præmisser.

 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --