Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Hæderspris går til frivillig i headspace

18. november 2015

Torsdag den 12. november blev SSP Horsens “Street Team-Pris” overrakt til ”en person som har gjort en ekstraordinær indsats for en eller flere unges positive udvikling”.  I år gik den flotte pris til Michael Frey, frivillig i headspace Horsens.

Det er ikke løgn, når vi siger, at vi har Danmarks bedste og mest engagerede frivillige i headspace. Hver og én gør et fantastisk stykke arbejde og gør hver eneste dag en forskel for unge mennesker. Én af vores frivillige blev for nyligt hyldet for sin indsats i headspace Horsens.

”Vi indstillede Michael til ”Street Team-prisen”, fordi han har hjulpet unge langt udover, hvad man kan forvente af en frivillig kapacitet. Han er utrolig god til at skabe en tryg relation med de unge og har en enormt anerkendende og omsorgsfuld tilgang til dem. Derudover har han taget ansvar for at bygge bro til andre og mere specialiserede tilbud i Horsens, og hvor han selv har ledsaget de unge hen, så de kom sikkert på rette vej,” siger centerkoordinator i headspace Horsens, Tanja Hvid.

”Street Team-prisen” uddeles årligt til en ung, som Street Team eller andre i SSP-regi i Horsens har arbejdet sammen med og som har gjort en ekstraordinær indsats for en eller flere unges positive udvikling.

Prisen kan også gives til en ung, som selv har haft problemer i forhold til egen adfærd, men nu er inde i en positiv udvikling.

Også her kan der vinges en tjekboks af ud for Michael.

”Jeg var inde i en rigtig hård periode, hvor jeg blev ramt af en svær depression. I den periode fik jeg en rigtig god støtte og kæmpede for at komme ovenpå igen, og den oplevelse er også en stor del af min drivkraft i det frivillige arbejde,” siger Michael Frey, som har været frivillig i headspace Horsens siden 1/10 2013.

Til dagligt læser Michael psykologi i Aarhus.

Se en video med Michael her

 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --