Bliv venner med
headspace

headspace holdt høring på Christiansborg

14. juni 2016

Journalister, politikere og fagfolk var samlet på Christiansborg, da headspace i samarbejde med Team Tours og Ventilen stillede skarpt på, hvad det vil sige at være ung i en præstationskultur.

Tårerne triller ned af hendes kinder, og hun har svært ved at fortælle sin historie – så svært ved at få ordene ud over læberne, at hun må give op.

Historien er dog ikke gået ubemærket hen, og Maja Hansens fortælling, der udgør grundlaget for dagens høring på Christiansborg, illustrerer dog også det store behov, der er for at stille skarpt på unges udfordringer i forhold til at begå sig i et samfund, hvor krav, karakterer, forventningspres og præstationer fylder mere og mere.

For lidt over et år siden mistede Maja Hansen sin bedste ven, Morten. I længere tid havde han været ensom og trist, og han havde svært ved at finde meningen med det hele. De havde begge snakket om, hvor svært det til tider var at finde ro, at være rodløs og ikke føle sig god nok. Hvor svært det var at leve op til samfundets krav og forventninger. Det havde Morten svært ved.

”Jeg modtog en besked, hvor han skrev, at han følte, at han havde mistet sig selv, og at han ikke kunne længere”, fortæller Maja Hansen.

Dagen efter var det slut, Morten havde begået selvmord – 27 år gammel. Det er til trods for, at Maja så Morten som en dygtig ung mand, en mand, der virkede stærk og rolig, og som var en dygtig og vellidt pædagog, der i fritiden yndede at tage billeder.

”Jeg så op til Morten. Derfor kom det også bag på mig, da jeg åbnede den besked, jeg modtog fra ham den nat i 2014,” fortæller Maja.

Fysisk fremgang – mental deroute
Fortællingen om Morten er langt fra enestående. Desværre.

I headspace oplever man mange unge, der i større eller mindre grad knækker nakken og bliver sendt til tælling af egne eller andres forventninger.

”Langt størstedelen af unge har det godt og trives i deres ungdomsliv, men vi oplever alligevel, at et stort mindretal bukker under for et pres, som de føler, kommer fra samfundet og inde fra dem selv”, fortæller Christian Lund, der er centerchef i headspace København, og som også holdt oplæg på konferencen.

”Der er høje krav til dem i skolen, på fritidsjobbet og i fritidsaktiviteter. Det giver en mistrivsel. Samtidig giver de unge udtryk for, at de ikke oplever, de kan dele det med nogen. De vil ikke belemre familien med det, og samtidig krakelerer det ydre glansbillede og selvforståelsen, hvis de taler med vennerne om det. Det er derfor, vi møder dem her i headspace”.

Her har man oplevet konstant stigende efterspørgsel, siden man startede initiativet for snart tre år siden.

Mens børn og unges mentale helbred har udviklet sig meget negativt de seneste år, hvor vi har set, at stressforekomsten er mere end fordoblet, især blandt unge kvinder. Samtidig viser tallene, at flere og flere føler sig ensomme, flere forsøger at begå selvmord og en lange række andre indikatorer underbygger billedet, at nutidens aldrig har haft det dårligere mentalt.

Til gengæld har de unge fået sundere vaner, når det kommer til det fysiske og i forhold til at præstere. De unge klarer sig godt i skolen, de motionerer meget, og de har et lavere forbrug af sprut, smøger og usund mad end tidligere.

For at kaste lys over de seneste tendenser i forhold til unges problemer talte Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. Han er netop ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, der fokuserer på, hvad de unge tænker om fremtiden i konkurrencestaten.

I grove træk kunne han konkludere, at børn og unge i folkeskolen bekymrer sig og frygter for fremtiden, og at mange af dem har blinde ambitioner. De ved, at de skal have en uddannelse, men ikke hvorfor. De ved, at de skal klare sig godt, men ikke hvorfor.

Eller som en af de adspurgte piger i undersøgelsen udtrykte det:

”Jeg frygter lidt for fremtiden. Jeg vil bare blive her på gymnasiet. Jeg kan ikke rigtig overskue, hvordan det hele skal blive efterfølgende. Om fem år studerer jeg fysik, eller også er jeg tv-tekniker … eller også går det ikke den vej, og så knækker filmen et eller andet sted. Det er så usikkert”.

”Vi taler om unge helt ned til 13-års alderen, der frygter for deres eksaminer i folkeskolen”, fortæller Søren Østergaard.

Det perfekte er det nye normale
I hans oplæg fremhævede han også, at det perfekte – eller i hvert fald jagten på det perfekte – er blevet det nye normale. Det, som de unge stiler efter, og som de tror, er ensbetydende med et succesfuldt liv.

”Det er en norm at dyrke meget motion, have en pæn krop og klare sig godt i skolen – uden at der nødvendigvis stilles spørgsmålstegn ved, om det normale nu også er helt almindeligt og rigtigt”.

Et statement, der efterfølgende fik støtte i en paneldiskussion, hvor både skoleeleven Marie Biering, fortalte sin historie og juniorkonsulent i Det Sociale Netværk Emilie Dahl havde gode eksempler på, hvordan frygten for ikke at præstere havde påvirket dem.

Tilbage sad man med en klar konklusion, der er behov for, at vi tager i stigende grad ruster de unge til at håndtere forventningspresset og karakterræset, og at vi giver dem rum og rammer, hvor de kan trække vejret, stå af ræset og af og til bare sige: ”Ahh pyt, det går nok”

Du kan læse mere om UIP her