Bliv venner med
headspace

headspace styrker unges trivsel

26. oktober 2016

Der er stadig store problemer med unges trivsel. Den gode nyhed er, at en tidlig indsats, som headspace, kan øge unges trivsel markant.

En stor gruppe af unge er utilfredse med livet, det halter med deres mentale sundhed og de føler sig mere ensomme. 

Det er desværre nogle af pointerne i den nye Ungeprofilundersøgelse, som blandt andre Aarhus Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd står bag.

Her er 48.000 unge blevet spurgt til deres trivsel og har angivet, hvor tilfredse de er med deres liv på en skala fra 0-10. Fra det værst mulige liv til det bedst mulige. 

Den mest nedslående læsning finder man hos de 19-25 årige, her har 18 procent af mændene og hele 28 procent af kvinderne en livstilfredshed på under 5. 

Hvordan har du det? 
Når det kommer til mistrivsel og psykisk sårbarhed blandt unge, skal man ikke undervurdere betydningen af, at nogen stiller det helt åbenlyse spørgsmål – hvordan har du det?

En ny brugerundersøgelse blandt unge, der kommer hos headspace viser, at man med forholdsvis få samtaler virkelig kan få det bedre.

Ud af de unge, der har deltaget i brugerundersøgelse, svarede 94 procent, at de havde en livstilfredshed under 5, inden de begyndte deres forløb hos headspace.

Efter forløbet hos headspace faldt andelen af unge med en livstilfredshed under 5 til 34 procent. 

Mange unge, der kommer i headspace, savner, at nogen lytter til dem.

”Det er ellers velfungerende unge, der oplever krise og mistrivsel og som har brug for nogen at tale med. De har brug for et sted, hvor de ikke bliver sygeliggjort, men hvor man tager deres udfordringer alvorligt”, siger Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Tag de unges problemer alvorligt 
Et overvældende flertal af de unge i headspaces brugerundersøgelse fremhæver især to ting, når de bliver spurgt om, hvad der er vigtigst, når man har det svært:

”At den man taler med lytter og spørger” og ”at der er tid nok”. Ligesom det er ord som tillid og respekt, der går igen, når de unge skal beskrive, hvorfor de holder af at komme i headspace.

Vi ved fra flere undersøgelse, at psykisk sårbarhed debuterer i de tidlige ungdomsår, og at det øger risikoen markant for, at man som ung voksen udvikler en decideret psykisk sygdom.

Det giver med andre ord god mening, at fokusere massivt på både den tidlige og den forebyggende indsats. 

”En af måderne er at give de unge muligheden for uforpligtende samtaler, hvor de bliver mødt i øjenhøjde og frit kan tale om deres problemer. Vi fjerner ikke mistrivsel blandt unge ved at lade dem gå alene rundt med deres problemer. Tværtimod”, siger Trine Hammershøy.