Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Hurra! headspace Aalborg vandt afstemningen om "Hele Nordjyllands Håndsrækning"

23. februar 2015

headspace Aalborg bliver den første modtager af "Hele Nordjyllands Håndsrækning". En pris som fodboldklubben står bag. Hele 53 procent af alle stemmerne gik til headspace Aalborg.

Af Anne Fiil Winther

I lørdags løb AaB-spillerne ud på grønsværen i det nordjyske til den første hjemmekamp i forårssæsonen. Og med kickofffet fulgte også den glædelige nyhed, at headspace Aalborg modtager 1 krone per tilskuer til alle AaB´s hjemmekampe i forårssæsonen. Det er en ny pris, som AaB uddeler til et godt formål, som hverken har kommerciel eller politisk karakter.
"Vi er dybt taknemmelige over den støtte og opbakning, vi har fået. Både for udtagelsen af at være blandt de sidste tre kandidater og nu at stå som den organisation, som AaB vil give en håndsrækning. Det giver headspace muligheden for at nå ud til endnu flere unge mennesker i Nordjylland med budskabet om, at man helt gratis og anonymt kan få nogen at snakke med på en ukompliceret og let tilgængelig måde", siger Karin Leth Kristensen, som er centerchef i headspace Aalborg. 
Det samlede beløb for de kommende otte hjemmekampe i Superligaen vil blive doneret enten umiddelbart efter forårets sidste hjemmekamp eller i forbindelse med den første hjemmekamp i den nye sæson.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --