Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Hver femte 18-årige viser depressive tegn

22. juni 2016

Ny rapport fra SFI, der tegner et portræt af 18-årige unge, viser, at de overordnet trives, er sundere og har det godt, men at et stort mindretal har mentale problemer. Der er behov for målrettede indsatser, som tager hånd om problemerne i opløbet.

Unge er mere lovlydige, de drikker mindre, men på det mentale plan ser vi, at unge får flere og flere depressive symptomer i takt med, at de bliver ældre.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har fulgt omkring 6000 unge siden 1995. Af de omkring 6000 unge, der i dag er 18 år, giver omkring hver femte udtryk for, at de har depressive symptomer.

Det er mere end dobbelt så mange, som da de unge var 15 år og blev spurgt sidst, og bag tallene kan vi også se, at det er flere piger end drenge, der har det svært følelsesmæssigt.

Læs undersøgelsen: ’Unge i Danmark - 18 år og på vej til voksenlivet’.

De unge føler sig oftere usikre og pressede, og pigerne giver udtryk for, at de oftere har spiseforstyrrelse eller andre psykisk lidelser, samt at de oftere forsøger at begå selvmord, og det er noget man kender til i headspace.

”Det er en tendens, vi kan nikke genkendende til. Den kernemålgruppe, der kommer i headspace, er mellem 17-20 år, og mange af de unge bukker under for et pres om, at de skal præstere, føler de skal være perfekte og realisere sig selv”, fortæller Karin Leth Kristensen, der er faglig udviklingschef i headspace og tilføjer:

”Der er høje krav til dem selv i skolen, på fritidsjobbet og i fritidsaktiviteter. De skal være gode venner og gøre sig godt socialt både i det virkelige liv og online. Det giver et pres, som ikke alle kan håndtere”, siger Karin Leth Kristensen.

De unge, der kommer i headspace, har det ofte svært med, at ikke kan få det til at fungere, at de bliver triste, at de ikke føler, de slår til. Godt og vel hver fjerde unge i headspace giver netop udtryk for, at tristhed og nedtrykthed er den primære årsag til, at de har taget kontakt til headspace.

”Mange af dem vil ikke belemre forældrene og den nære familie, og samtidig har de svært ved at snakke med vennerne om det af frygt for at tabe ansigt, og at billedet af dem som ung og selvforståelsen lider et knæk”, siger Karin Leth Kristensen.

Fokus på tidlige indsatser og uddannelse
Forfatterne bag rapporten, der har fulgt de unge siden 1995, fremhæver, at det er vigtigt at sætte tidligt ind og være opmærksomme på de unge, der har vist tegn på sårbarheder, da de var 15 år og 18 år.

”De vil have større udfordringer i forhold til at få en uddannelse, etablere en familie og få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Så på den måde er der nogle, man burde være opmærksom på, siger Jens-Peter Thomsen til Ritzau.

Svaret for forskerne i forhold til at støtte og hjælpe de unge, der udviser tegn af depressiv karakter, er nødvendigvis ikke at behandle dem i psykiatrien, ”men at udvikle metoder til at støtte de unge i at forblive i ungdomsuddannelsen og dæmme op for deres udtalte ensomhedsproblemer”, som det hedder i rapporten.

Rapporten peger også på, at dårlige skoleoplevelser som faglig og social mistrivsel, mobning, skoleskift, konflikter med elever og lærere øger risikoen for at være på kanten af uddannelsessystemet.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --