Bliv venner med
headspace

Lempelse af regler om frivilligt arbejde blandt dagpenge- og efterlønsmodtagere

3. marts 2015

Maksimalt fire timers frivilligt arbejde om ugen. Sådan har reglerne været for dagpenge- og efterlønsmodtagere i mange år. Nu har Folketinget netop vedtaget en ny lov, som giver dagpenge- og efterlønsmodtagere ret til at arbejde frivilligt i op til 15 timer ugentligt. 

Af Anne Fiil Winther

Motivationen er der. Gejsten er der. Men reglerne ikke. Rigtig mange frivillige ildsjæle på dagpenge eller efterløn har været omfattet af de stramme regler om maksimum fire timers ugentligt frivilligt arbejde til stor frustration. Men en ny lov som træder i kraft d. 20. marts 2015 gør det nu muligt for denne gruppe at arbejde frivilligt op mod 15 timer ugentligt. 
Loven sikrer dermed, at efterlønnere og dagpengemodtagere i højere grad kan bidrage med en frivillig, ulønnet indsats uden fradrag i deres ydelser. 
"Jeg er tilfreds med, at vi nu med loven giver bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomster og gør det lettere at være frivillig i Danmark,"siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen. 
I headspace har vi lige nu over 300 frivillige på landsplan. Flere af dem har til stor frustration været omfattet af maksimum fire timers frivilligt arbejde ugentligt. Vi er derfor meget glade for lempelsen, som i første omgang løber frem til marts 2017. 

Se lovændringen her 


www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --