Bliv venner med
headspace

headspace Esbjerg får ny centerchef

13. juni 2016

headspace opruster for at styrke arbejdet med børn og unge i og omkring Esbjerg. Der er behov for nye kræfter, som kan være med til at udvikle arbejdet med at give unge job- og uddannelsesmuligheder.

Der er behov for flere kræfter i forhold til at give endnu flere unge i Esbjerg og omegn mulighed for at få et godt og sundt ungdomsliv. Et ungdomsliv, som også omhandler tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Derfor har Det Sociale Netværk, der står bag headspace Esbjerg, valgt at ansætte Søren Copsø som centerchef. Søren har et godt lokalt kendskab og gode relationer i det netværk af 16 lokale virksomheder, der har støttet op om headspace, siden man tilbage i 2014 slog dørene op.

”Søren kender vi som en driftig herre, der har et godt netværk blandt både private, offentlige og kommunale institutioner i Esbjerg. Vi tror på, at han er den rette mand til at videreudvikle samarbejdet og identificere nye fremsynede virksomheder, der vil være med til at give Esbjergs unge nye job- og uddannelsesmuligheder”, fortæller direktør i Det Sociale Netværk Trine Hammershøy.

Søren skal være med til skabe nye og stabile samarbejdsrelationer med andre end de nuværende virksomheder i netværket samt andre aktører i Esbjerg, som man har haft et godt og konstruktivt samarbejde med. Han tiltræder allerede 1. juni som centerchef.

”Jeg ser frem til at være med til at udvikle headspace, der på mange måder har nytænkt hele indsatsen for unge i Danmark. Jeg håber, at jeg kan bruge mine erfaringer fra uddannelsessystemet og mit arbejde med unge i mit virke som centerchef i headspace Esbjerg”, siger Søren Copsø.

Tidligere har Søren været rektor på Rybners Gymnasium, han har været kommunikationsrådgiver og arbejdet med unge mennesker i EfB.

Anja Kristensen forbliver som teamleder, så hun kan videreføre det gode arbejde med rådgivning af børn og unge og arbejdet med de frivillige.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --