Bliv venner med
headspace

Roskilde Festival støtter igen headspaces arbejde

25. februar 2016

Headspace har fra start haft en stor plads i Roskilde Festivals hjerte. Af flere omgange har vi høstet frugterne af Roskilde Festivals velgørenhed, og nu har festivalen igen kastet sin velvilje over headspace.

Foreningen bag Roskilde Festival har af flere omgange valgt at støtte op om headspaces arbejde i form af donationer og indsamlinger.

For eksempel da headspace i forbindelse med salg af billetter til festivalen i 2015 valgte at give overskuddet af making-a-change-billetter og bortauktionere unikke beklædningsgenstande designet af kunstneren Juse One og båret af konferencieren på Orange Scene Per Vers.

Og nu er vi igen blevet begunstiget af Roskilde Festival med en donation på 100.000 kroner, så der er god grund til at finde det stor smil frem.

”Det er et kæmpestort skulderklap til de mange frivillige, der dagligt lægger hundredevis af frivillige timer i headspace for at hjælpe unge, der har brug for hjælp og rådgivning, og vi ekstremt glade for at en af Danmarks førende festivaler vil støtte dette arbejede”, siger Iben Nordentoft.

I weekenden afholdte hele headspace en frivillighedsdag for at styrke det frivillige arbejde. Her var der kommet frivillige fra alle hjørner af landet, og de fik mulighed for at diskutere, hvordan det kan blive endnu bedre at være frivillig i headspace. Det var penge fra Roskilde Festivals tidligere donationer, der gjorde det muligt at etablere denne frivillighedsdag.

”Denne her slags midler gør, at vi kan styrke det frivillige arbejde i headspace, at vi kan værne om dem og give dem nye redskaber og kompetencer til at blive endnu bedre til at hjælp, støtte og rådgive børn og unge”, siger Iben Nordentoft.

Her fra skal der lyde et kæmpe tak til Foreningen Roskilde Festival for at være med til at gøre dagen mulig og for igen at ville støtte vores arbejde i headspace.