Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Selvmordsforsøg blandt unge kan halveres

19. januar 2015

En ny undersøgelse viser, at unge, der lærer at håndtere, genkende og snakke om psykiatriske symptomer, har en halv så stor risiko for at begå selvmord som andre unge.

Vi skal gøre det nemmere at snakke om psykisk sårbarhed. Det har lige siden Foreningen Det Sociale Netværk blev etableret i 2009 været en mærkesag for foreningen, for samtalen er med til at nå ind til roden af problemet, den skaber forståelse og viden, og den er med til at aftabuisere problemerne, så ingen – hverken unge eller gamle – skal gå rundt alene med sin psykiske sårbarhed.

En ny europæisk undersøgelse viser nu også, at for de unge, der lærer at håndtere, genkende og videreformidle psykiatriske symptomer, efter et år har halveret antallet af selvmordsforsøg. Det skriver Dagens Medicin.

Undersøgelsen omfattede mere end 11.000 studerende med en gennemsnitsalder på 15 år. De var fordelt på 170 skoler i 10 EU-lande.

Grundlæggende har man savnet viden om og indsigt i, hvordan man bedst kan forebygge selvmord hos unge mennesker. Derfor valgte forskerne fra Karolinska Instituttet i Stockholm at teste tre forskellige metoder til at forebygge selvmord.

Undervisning af elever har bedst effekt

Hver skole skul le indføre en af tre følgende metoder:

  • En amerikansk metode, hvor lærere og andet skolepersonale blev trænet i at genkende selvmordsadfærd og motivere eleverne til at søge hjælp.

  • Screening af kasser, hvor psykiatere, psykologer og rådgivere skulle identificere elever med psykiske problemer og behandle dem.

  • Et bevidsthedsprogram - udviklet af forskerne på Karolinska Instituttet i samarbejde med forskere fra Columbia University, hvor studerende gennem korte foredrag, oplysning og undervisning lærte at genkende psykisk sygdom og fremme mental sundhed. Samtidig deltog eleverne  i rollespil, hvor de fik mulighed for at prøve deres følelser af og lære mestringsstrategier i forskellige vanskelige livssituationer, der kan føre til selvmordsadfærd.

Efter et år med fokus på selvmordsforebyggelse og psykiske problemer viste undersøgelsen, at antallet af selvmordsforsøg og antallet af elever med alvorlige selvmordstanker var halveret hos den sidste gruppe i forhold til både kontrolgruppen, og i forhold til de to andre grupper.

”Denne undersøgelse viser jo at det arbejde, vi laver i Det Sociale Netværks initiativer, såsom Oprust, headspace og Unge På Vej, hvor vi lærer unge at genkende psykiske problemer, hvor vi giver dem redskaber til at håndtere psykiske problemer og evnen til at snakke om psykisk sårbarhed, har en effekt i forhold til at mindske risikoen for selvmordsforsøg. Nu vil vi nærlæse resultaterne og se på, om det er noget, vi kan bygge videre på”, siger Det Sociale Netværks direktør Trine Hammershøy.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --