Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark
Unge kvinder er Danmarks mest ensomme. Men ensomheden er gemt væk bag glade smil på Instagram. Tabuet om ensomhed skal brydes i fællesskab, og de sociale medier spiller en afgørende rolle.

Sociale medier kan bryde tabuet om ensomhed

19. september 2018

Unge kvinder er Danmarks mest ensomme. Men ensomheden er gemt væk bag glade smil på Instagram. Tabuet om ensomhed skal brydes i fællesskab, og de sociale medier spiller en afgørende rolle.

Tekst Monica Lorenzo Pugholm

Ensomhed kan ikke ses. I gadebilledet og på sociale medier er der overflod af smil. Moderigtigt tøj. Unge kvinder, som stræber efter likes og 12-taller.
De poster billeder af kærester, fredagens fester og lørdagens brunch. Der er tilmed et kig ind til søndagsfrokost hos mor og far. Men lige dér – midt i overfloden af fysiske og digitale menneskemængder findes ensomhed.

”Det var rigtigt hårdt, og jeg talte ikke med nogen om det. Min familie har altid tænkt, at jeg har en kæmpe flok venner, men jeg har alligevel følt mig ensom. Jeg endte med at få to depressioner.”

Sådan fortæller 20-årige Rikke Boe Thorkildsen. Hun bor med sin lillesøster og mor i en lejlighed i Herning og er en af de unge kvinder, som kender til ensomhed. På det tidspunkt, hvor hun har det allerværst, læser hun HF og er 17 år.

”Det var hårdt, når der blev slået noget op på de sociale medier. Et billede fra en fest i byen eller en snapchat. Jeg lå bare hjemme i min seng. Uden en invitation. Andre gange var jeg inviteret. Men jeg ville ikke afsted.”

Rikke Boe Thorkildsen får en depression. Presset på HF er for stort både fagligt og socialt. Hun ender med at droppe ud af HF, men efter at have fået hjælp i headspace er hun kommet ud på den anden side.

Unges ensomhed stiger hvert år

Hver tiende kvinde i alderen 16-24 år oplever at føle sig ensomme. Det viser nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Det gør unge kvinder til Danmarks mest ensomme gruppe. Tallene overrasker ikke professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han har medvirket i flere af de nationale sundhedsprofiler.

“Det er en tendens, vi har set gennem de sidste ti år,” konstaterer han.

Sundhedsprofilen peger ikke på direkte årsagssammenhænge. Men de nye tal viser tydeligt, at det er blandt unge kvinder, at vi finder den største andel med dårligt mentalt helbred. 

De unge kvinder er pressede

Trine Hammershøy, der er direktør i headspace Danmark/Det Sociale Netværk, mener, at presset på de unge er steget og sker fra mange sider. 

”Siden 2013, hvor den seneste Sundhedsprofil blev lavet, er der både blevet lavet en folkeskolereform, en gymnasiereform og en fremdriftsreform. De unge skal hurtigere gennem systemet. De skal vide, hvad de vil være, og tiden til at være ung og mærke efter er blevet mindre,” siger Trine Hammershøy.

Hun fortæller, at i headspace møder man mange af de unge, der vender deres problemer indad, når de ikke trives og gør det til et individuelt problem til trods for, at uddannelsessystemet og andre samfundsmæssige strukturer presser de unge mere.

”Tag alene retorikken. Førhen hed det et sabbatår, hvis unge holdt pause mellem ungdomsuddannelsen og en videregående uddannelse, mens det i dag kaldes for et fjumreår, hvis et ungt menneske stopper op, mærker efter og tænker sig om.”

Også i Ventilen har de set, at presset på de unge er steget. Formanden Maria Bergmann peger på, at de unge også presser sig selv og hinanden. Det handler både om at spise sundt, dyrke motion, gå til fester og passe skolen flittigt. Forældrene er desværre med til at vedligeholde presset, mener hun.

“De unge får at vide, at de har alle muligheder lige foran sig. Det er faktisk hårdt. For hvis man fejler og vælger forkert, er det jo ens egen skyld. Det påvirker følelsen af ensomhed,” fortæller Maria Bergmann.

Tabuet på indersiden

Rikke Boe Thorkilsen har haft svært ved at sige: ‘Jeg er ensom’.

“Det er nemmere at sige: ‘Jeg har været hos lægen og har fået at vide, at jeg har en depression’ end at sige: ‘Jeg er ensom’. Jeg tror, det er, fordi man ikke kan se ensomheden,” fortæller hun.

Efter at være stoppet med HF får hun gennem sin kommune kontakt til headspace, hvor hun har fået gratis rådgivning og samtaler. Det bliver en positiv vending for Rikke Boe Thorkilsen.

“Pludselig mødte jeg nogle, som var der for min skyld, og som forstod mig,” fortæller hun.

Men desværre er det ikke alle ensomme unge, som får hjælp, for ensomhed er stadig et stort tabu.

“Det er ikke pigerne med de mange likes på Instagram, som dukker op hos os. For hvis de dukker op i Ventilen, så har de erkendt deres ensomhed. Og det oplever de som et nederlag. Desværre, for de kæmper med nøjagtig de samme problemer,” fortæller Maria Bergmann.

Privatpraktiserende psykolog Mette Bratlann er til gengæld én af dem, som møder de unge kvinder. Både dem med mange og få likes.

Unge konkurrerer på sociale medier

De unge ved egentlig godt, at det, som bliver lagt ud på de sociale medier, blot er et meget lille udsnit af virkeligheden, forklarer psykolog Mette Bratlann. Problemet er bare, at billedmaterialet er så overvældende, at de glemmer det.

I sin klinik i indre København oplever Mette Bratlann, at de unge kvinder bliver lettede, når hun fortæller dem, at det er helt normalt at føle, som de gør. Og det er også oplevelsen i headspace, hvor de unge kommer for at tale med nogle om alt mellem stress og konflikter med venner og familier.

“De unge får hurtigt indtrykket af, at Instagram – det er sådan andres verden er, og at deres liv er en undtagelse, at de er en fiasko," forklarer hun.
Her bliver de sociale medier, ifølge Mette Bratlann, et konkurrencerum, hvor menneskets inderste – fx følelsen af ensomhed – bliver isoleret og gemt væk.

Men kan brug af sociale medier ligefrem føre til ensomhed?

Sociale medier – hverken skurk eller helt

Et amerikansk studie fra 2017 peger på, at brug af sociale medier kan føre til social isolation og ensomhed. Ifølge forskerne er det dog ikke muligt at sige noget om, hvorvidt de unge allerede var ensomme, før de brugte sociale medier.

I Region Syddanmark har et studie fra 2017 forsøgt at indsamle data
på sammenfald mellem ensomhed og brug af de sociale medier. De unge, som bruger de sociale medier ofte, viser studiet fra Region Syddanmark, er ikke
mere ensomme end dem, som kun sjældent er på de sociale netværk.

De unge, som bruger de sociale medier ofte, viser studiet fra Region Syddanmark, er ikke mere ensomme end dem, som kun sjældent er på de online netværk. Og spørger man psykolog Mette Bratlann, giver det ikke mening at gøre sociale medier til syndebuk. De sociale medier er vigtige, fordi de er en væsentlig del af de unges liv.

“De sociale medier kan ikke erstatte den fysiske kontakt. Men vi skal huske, at mange af de unges fællesskaber jo findes på de sociale medier,” forklarer Mette Bratlann.

Tidsfaktoren på de sociale medier skal undersøges nærmere, mener professor Knud Juel. Han opfordrer til mere forskning på området.

“Når så stor en del af de unges liv leves i digitale rum, er det også vigtigt, at vi ser på, hvilke betydninger det har for de unges liv og deres mentale trivsel,” siger han.

Mens vi venter på forskningen, er psykolog Mette Bratlann dog ikke i tvivl. Fra de mange års erfaring med unge kvinder er hendes budskab klart: I stedet for at gøre sig til fjende af de sociale medier skal både voksne og unge selv vise hele virkeligheden i de sociale rum - og ikke kun et udsnit af et perfekt liv. Heri ligger en vigtig fælles opgave.

Vi skal spejle os i det uperfekte

Ligesom glansbilledet af det perfekte liv bliver udbredt som en steppebrand på de sociale medier, kan budskabet om, at livet også er ensomhed, gråvejr og leverpostej, blive delt med samme hastighed. Deri ligger et vigtigt potentiale, mener Mette Bratlann.

“Det er en fælles forpligtelse at få hele billedet belyst. De unge skal ha’ en oplevelse af, at de sociale medier også er et sted, man kan søge hen for at opleve et fællesskab med fejl.”

Og det er Rikke Boe Thorkilsen et godt eksempel på. For hende var det en stor lettelse at opdage, at kendte og ukendte Instagram-profiler er begyndt at dele deres ensomhed.

“Der er flere, som sætter fokus på ensomhed. Jeg kan nikke genkendende til det. Det har også betydet, at jeg har fået mod på at dele min historie.”

Rikke Boe Thorkilsen er stadig i proces, forklarer hun. Der er endnu dage, hvor hun kan opleve ensomhed. Men i dag sætter hun ord på sine følelser. Også offentligt. For et stykke tid siden stillede hun op til et interview til TV Midt Vest.

Det har krævet mod. Hun var nervøs, inden hun postede indslaget på sin Facebook-profil, fortæller hun. I indslaget røber hun, at der har været dage, hvor hun ønskede ikke at vågne op næste dag.

“Jeg tænkte over, hvad min kæreste, venner og familie ville tænke om mig. Men jeg har kun fået positiv respons, og folk er kommet hen til mig og har sagt, at det var modigt og sejt gjort,” fortæller Rikke Boe Thorkilsen med et lettet smil.

Det hjælper at hjælpe andre

I dag arbejder Rikke Boe Thorkilsen som frivillig i et af Det Sociale Netværks (der står bag headspace) andre projekter, Unge På Vej, og hun har det selv så godt, at hun er det lyttende øre for andre unge i headspace.

Hendes vigtigste budskab er at være ærlig, og hun håber, at flere vil få mod på at stå frem med deres historie.

En dag vil Rikke Boe Thorkilsen læse til pædagog, fortæller hun. Men ikke lige nu. Først vil hun give sig selv tid. Tid til at tænke og være der for andre.

Og hvad ville der ske, hvis Rikke Boe Thorkilsen mødte den Rikke, som hun var engang. Den 17-årige pige, som havde det rigtig skidt. Er der noget, Rikke Boe Thorkilsen vil fortælle den ensomme pige fra HF?

“Jeg vil fortælle Rikke, at hun ikke skal være bange for at åbne op. Og at hun skal prøve at tale med nogen om det. For der er mange, som har det præcis som hende, og det er helt ok.”

Én af dem, der især italesætter ensomhed på de sociale medier, er Matilde Trobeck, også kendt som HelseMatilde. Læs hendes tilgang til ensomhed i et online univers lige her.

Har du brug for nogen at tale med? Det kan være om ensomhed - det kan faktisk være om alt, du har på hjerte. Kig forbi dit nærmeste headspace-center til en snak. Du er altid velkommen! 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --