Bliv venner med
headspace

Socialministeren besøger headspace Odense

14. august 2017

Uanset om udfordringerne er store eller små, kan unge i Odense aldrig gå forkert i headspace. Sådan lyder mantraet på Klosterbakken, hvor headspace Odense har til huse. Her er barren for hjælp lav og brobygningen til andre tilbud stærk.

Knap 1500 unge har været forbi, siden headspace Odense slog dørene op for i august 2013. Samarbejde har altid været i højsæde, og hvis unge kommer med problemer, som headspace ikke kan hjælpe med, bliver der bygget bro til andre initiativer eller kommunale og regionale tilbud. 

Det får socialminister Mai Mercado (K) lov til at opleve ved selvsyn, når hun torsdag den 24. august lægger vejen forbi headspace Odense. Besøget foregår fra klokken 10-11, hvor Odenses borgmester Peter Rahbæk (S) og Thies Mathiasen (DF), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, også vil være med.

Socialministeren får blandt andet mulighed for at tale fortroligt med en ung, der har fået hjælp i headspace samt en af ungerådgiverne i headspace Odense.

 
Mai Mercado var forbi headspaceteltet på årets Folkemøde på Bornholm

Et stærkt sikkerhedsnet
Det er ikke tilfældigt, at ministeren besøger netop headspace i Odense. Her har man et helt særligt samarbejde, hvor Odense Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark stiller fremskudte medarbejdere til rådighed for headspace. Det sikrer, at unge får den rette hjælp i tide, og at de ikke løber panden mod en mur i systemet. 

”Vi er enormt glade for, at socialministeren besøger headspace i Odense. Vi mener, at headspace er et enestående eksempel på, hvordan man kan give børn og unge nogen at tale med om de problemer og bekymringer, de har i hverdagen – og samtidig give specialiseret hjælp, bygge bro til andre tilbud og understøtte kommuner og regioner i deres arbejde med unge, der er udsatte på forskellig vis”, siger Mette Truesen, der er konstitueret centerchef i headspace Odense.

I headspace Odense har man på grund af de unges forskellige udfordringer etableret og tilknyttet to specialiserede tilbud, der også hører under Foreningen Det Sociale Netværk.

I VærDig har unge mulighed for at få råd og støtte til problemer omkring krop, kost og motion, der skal sikre, at færre udvikler en spiseforstyrrelse. Og i Face It får unge med misbrugsproblemer hjælp til at håndtere tanker og begyndende stofpsykoser. Begge tilbud bygger på headspaces filosofi om åben, gratis og fortrolig rådgivning.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --