Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark
Seks studerende har designet en ny t-shirt for at gøre op med den omfattende stress hos danske unge og sætte fokus på, at det hjælper at tale med nogle og få lettet trykket.

Street-seje studerende siger nej til stress

11. september 2018

Seks studerende fra Københavns Erhvervsakademi (KEA) har valgt headspace som samarbejdspartner i et nyt studieprojekt, der skal sætte fokus på stressede unge.

De kender det godt fra deres eget liv. 

Det at være studerende og have mange bolde i luften. Så da de skulle vælge at samarbejde med en forening, var de ikke i tvivl.

”Vi ville godt lave noget med headspace, fordi de har fat i de unge, og deres profil stemmer godt overens med det, som vi godt vil fortælle med vores T-shirts - nemlig at ingen problemer er for store eller små," siger Lucas Vogele, der er én af de seks studerende bag T-shirt-projektet Stress Out.

Kort fortalt går det ud på, at de har designet fire forskellige motiver til deres T-shirts, som de vil sælge og bruge til at skabe opmærksomhed om den stigende stress, vi har set i de seneste år.

Under sloganet Stress Out forsøger de at minde unge om, at man af og til skal geare lidt ned, lytte til sig selv og tale med nogen om det, der nager en – stort såvel som småt. At det er vigtigt, at vi får gjort noget ved den udprægede stress, som mange unge kæmper med.

Senest kom det frem, at især flere og flere unge føler sig stresset. Faktisk er de 16-24-årige den gruppe, der føler sig mest stresset, og især de unge kvinder har en følelse af en stresset hverdag. Her siger 4 ud af 10, at de ofte føler sig stressede. 

LÆS MERE HER: Fire ud af ti kvinder har et højt stressniveau 

Sætter fokus på det svære

De fire T-shirts er lavet i økologisk bomuld og er både til drenge og piger. Primært vil de unge promovere T-shirtsene via Instagram, hvor de har snakket med forskellige influencers, blandt andet skuespilleren Jonathan Harboe fra Sjit Happens.

”Alt for mange børn og unge går rundt og er stressede. De føler ikke, de er gode nok. Vi kender selv mange i vores omgangskreds, som lider af stress. Det er et kæmpe problem, som vi gerne vil hjælpe med at bekæmpe," siger Lucas om samarbejdet.

Alt overskuddet fra salget af deres T-shirts går ubeskåret til vores arbejde i headspace. Du kan tjekke de unge studerendes Instagram-konto ud her på Stress_outdk 

Her kan du også se de forskellige T-shirts og bestille dem med det samme. En T-shirt koster 189, men skynd dig – hvis du skal sikre dig én af de første 24 T-shirts, der allerede er produceret og klar til afsending.

Hvis du savner at tale med nogen om stress, så find dit lokale headspace her eller klik her og chat med os.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --