Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Stor julekortdonation fra BRFKredit til headspace

20. december 2016

Der var stor glæde og mange rosende ord, da BRFKredit/Jyske Bank overrakte deres årlige julekortdonation til headspace.

Unge, der er for syge til at få en uddannelse eller få et job, men som ikke er syge nok til at få behandling, som ikke har selvtilliden og styrken til at komme tilbage på deres rette livsspor. Det er ofte dem, som vi møder i headspace.

Sådan fortalte Poul Nyrup Rasmussen om det forebyggende arbejde, som man laver i headspace, hvor man i tre år har ydet rådgivning til en stor del af landets unge. Her er unge i alderen fra 12 til 25 år kommet med alt fra begyndende tvangstanker og tristhed til kærestesorger, konflikter, selvværdsproblemer og ensomhed.

Foruden det store rådgivende arbejde valgte BRFKredit/Jyske Bank også at støtte headspace, fordi de netop har fokus på at hjælpe unge videre i job og uddannelse.

Unge kommer videre
Det har headspace blandt andet vist, at man kan i Esbjerg, hvor headspace i samarbejde med et virksomhedsnetværk tilbyder job- og uddannelseslæring til de unge – også kendt som headspace plus.

”De er uden for ungdommens fællesskab. De har haft for mange nederlag, mange er på kontanthjælp, og hvis vi ikke får fat i de unge, så falder de helt ud af samfundet”, sådan fortæller Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor for Det Sociale Netværk, der står bag landets 10 headspaces.

Og netop samarbejdet med de mange lokale virksomheder i Esbjerg har vist, at det nytter noget, når civilsamfundet og virksomhederne går sammen for at hjælpe. Her har man via job- og uddannelseslæring fået 25 unge i job.

Her får de unge troen på, at de kan, og de får succesoplevelser, når de kommer ud på virksomhederne som lige mænd og får noget for hænderne, når de får troen og glæde tilbage.

Planen er, at de tre headspace i Aalborg, Herning og Roskilde også skal etablere lokale virksomhedsnetværk, der kan hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet.

Du kan læse meget mere om job- og uddannelseslæring ved at klikke her.

Og du kan se, hvordan det så ud, da BRFkredtit udddelte deres julekortdonation her.


www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --