Frivillige i headspace Odense

her kan du møde nogle af vores frivillige og lære dem lidt bedre at kende.

Signe, frivillig ungerådgiver 

Jeg hedder Signe og jeg er 26 år gammel. Jeg læser psykologi og kommunikation på universitet. Jeg har været frivillig i headspace Odense siden 2016.

Jeg valgte at være frivillig i headspace, fordi det er et helt unikt sted, når man gerne vil gøre en konkret forskel for børn og unge. I og med at vi i headspace har værdierne om, at intet er for stort eller for småt og at ingen kan gå forkert, så får vi skabt et helt særligt fundament for, at de unge kan hjælpes på deres præmisser. Det er særligt her, at jeg kan mærke, at respekten for den unge bliver bibeholdt. Og når den er intakt, så kan der virkelig flyttes bjerge!

Christoffer, frivillig ungerådgiver

Jeg hedder Christoffer og jeg er 23 år gammel. Jeg læser til daglig psykologi på Syddansk Universitet og jeg har været frivillig i headspace Odense siden 2017.

Jeg har valgt at være frivillig i headspace, fordi jeg gerne vil hjælpe unge mennesker, med forskellige udfordringer i deres hverdag, til at opnå en større trivsel. Jeg er også frivillig i headspace, fordi jeg føler, at man her er med til at gøre en forskel - personligt motiverer det mig helt vildt!

headspace er nemlig med til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor de unge kan komme og snakke frit og åbent fra hjertet. At vi skaber dette rum, har jeg oplevet giver de unge mulighed for at tale om ting, som de har svært ved at tale om med andre, men som de unge kan få stor gavn af.

Vil du være frivillig ligesom Signe og Christoffer, så klik her og se, hvad der skal til. Du kan også klikke her og downloade vores ansøgningsskema.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --