headspace+ lanceret i Helsingør

Festlig lancering af headspace+

headspace+ blev lanceret i Helsingør i begyndelsen af marts 2019 med plakater og livemusik, sodavand og kage. Selvom baggrunden for projektet er alvorlig, blev det festligt i centrum af Helsingør.

 

headspace+ er rettet specielt mod drenge og unge mænd, og målet er at få flere unge mænd til at bruge headspace, når de har problemer, og er slået ud af kurs. Tallene viser, at 7 ud af 10 unge, der opsøger headspace, er piger. Men samtidig, at drenge har ligeså mange udfordringer som piger. Den ubalance vil headspace gerne rette op – ved at få fat i og hjælpe flere drenge.

 

Centerchef i Helsingør, Nina Jürs, og Poul Nyrup Rasmussen, protektor for Det Sociale Netværk, som står bag headspace, bød repræsentanter fra Østifterne velkommen. Østrifterne har støttet headspace+ og herfra deltog projektchef Camilla Dolberg og bestyrelsesmedlem Camilla Kisling. Cornelius spillede musik, og den lokale produktionsskole kom forbi for at høre mere om headspace.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --