Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Socialfaglig ungerådgiver til headspace Horsens

Har du en socialfaglig baggrund? Og kan du være der for Horsens’ børn og unge, når de mangler nogen at tale med om livets udfordringer?

Så har du chancen for at sætte dine kompetencer i spil i et rådgivningscenter, hvor du får stort ansvar. Her er du hver dag med til at gøre en stor forskel for børn og unge, når de kommer til dig med deres inderste tanker og bekymringer.   

Nogen at tale med

headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Vi tilbyder gratis, anonym og frivilligbåret rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år, som har brug for nogen at tale med. I headspace er intet problem for stort eller småt, og vi møder de unge på deres præmisser. Frivillige fungerer som en central del af vores rådgivning.

Du gør en forskel hver dag

Som ungerådgiver i headspace Horsens har du afdækkende og støttende samtaler med unge i samarbejde med frivillige rådgivere. Her møder du de unge i øjenhøjde og på deres præmisser, når du sikrer, at de får den hjælp, de har behov for.

Du får også en koordinerende og inddragende funktion i forhold til de frivillige i hverdagen, ligesom du somme tider holder oplæg på skoler og til lokale arrangementer. Derudover tager du del i den daglige drift og videreudvikling af headspace Horsens – med reference til centerchefen i Horsens.

Bliv en del af et udviklende miljø

Du bliver en del af en lille gruppe medarbejdere, der i samarbejde med de mange frivillige gør meget ud af, at vores headspace-hus er hyggeligt og rart for alle – både unge, ansatte og frivillige. Samtidigt sætter vi fagligheden højt, og sparring er en central del af hverdagen, så vi sikrer, at både du som ansat og alle vores seje frivillige løbende udvikler sig.

Har du det, vi leder efter?

  • Du har en socialfaglig baggrund med erfaring med målgruppen og særligt rådgivningssamtaler
  • Du har gerne erfaring med frivillighed og kan se værdien heri
  • Det er en fordel, hvis du har lokalt kendskab.
  • Ligesom det er et plus, hvis du førhen har lavet opsøgende arbejde og holdt oplæg for børn og ung

Som person er du rummelig og imødekommende, og du møder alle unge med et åbent sind. Dertil er du struktureret og kan navigere rundt i en afvekslende hverdag med skæve arbejdstider og forskellige arbejdsopgaver- og steder. Du kommer med en faglig selvsikkerhed, og du er klar til at sætte dit præg på vores hyggelige headspace, mens du udvikler dig – både fagligt og personligt.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte konstitueret centerchef i headspace Horsens Susanne Mathiesen på 22348851 eller sm@headspace.dk.

Vi skal have din ansøgning senest den 28. februar 2019 kl. 12.00. Ansøgning og CV sendes til job@headspace.dk. Mailen markeres med ’Ungerådgiver Horsens’. Ansættelsessamtaler afholdes den 20. marts 2019.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen fra den 1. maj. 2019 med udgangspunkt i en bruttoløn på 28.000 kr.  

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --