headspace Rødovre

headspace Rødovre

Har du brug for nogen at tale med - eller kender du én, der har?

I headspace Rødovre kan du helt gratis og anonymt komme ind og få samtaler med vores frivillige rådgivere. Her er det dig, der bestemmer. Det vil sige, at vi taler om netop det, du ønsker, og i et tempo, som giver mening for dig. Udgangspunktet for alle samtaler er, at vi altid lytter til den enkelte og tager udgangspunkt i den specifikke situation. Hos os foregår samtalerne nemlig på dine præmisser.

Det er meget forskellige udfordringer, unge kommer i headspace med. Nogle vil gerne tale om eksempelvis problemer i familien, tristhed, præstationspres, sorg eller ensomhed. Andre har brug for praktisk hjælp til ting som besøg hos lægen eller jobsøgning. Det er altid dig, der bestemmer, hvad du vil have hjælp til - og ingen problemer er for store eller for små.

Læs andre unges historier her

Kan jeg være anonym?

Det er muligt at være anonym, hvis du foretrækker det. Med andre ord bestemmer du selv, om du vil fortælle, hvad du hedder eller hvor du bor. Vi skal ikke bruge dit cpr-nummer, og skriver ikke journaler eller registrerer dig på anden vis. Desuden har alle frivillige og ansatte i headspace tavshedspligt og videregiver derfor ikke din historie eller det vi taler om. Spørg os, hvis der er noget, du er i tvivl om.

hvem møder jeg i headspace?

I headspace Rødovre er vi to fastansatte, en centerchef og tre kommunale medarbejdere. De fleste af vores rådgivere er dog frivillige, som alle har valgt at bruge en del af deres fritid på at hjælpe børn og unge. Fælles for dem alle er, at de er søde, forstående og lyttende mennesker, der synes det er vigtigt, at ingen børn eller unge står alene med sine problemer. Vores frivillige rådgivere er blevet rustet til at have personlige samtaler gennem undervisning - og flere har selv erfaret, hvad det vil sige at have problemer, når man er ung.

Mød vores  medarbejdere her 

Mød vores frivillige her 

Kig endelig forbi

Du er altid velkommen til at kigge ind forbi – også uanmeldt - og se hvordan vi bor, eller få en lille snak over en kop the. Hvis du synes, det er svært at komme afsted alene, er du meget velkommen til at tage din mor eller far, en søskende, en ven eller en lærer under armen.

Find vores kontaktoplysninger her

Vi glæder os meget til at møde dig i headspace Hvidovre! 

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --