mød et par frivillig fra headspace Roskilde

Jan og Ditte er to af de mange frivillige i headspace Roskilde. Her kan du læse, hvad der driver dem, og hvorfor de har valgt at engagere sig i Danmarks bedste rådgivningstilbud for unge.

 

Det, der forbavser mig, er, at når de unge kommer og sætter sig i stolen, så taler de totalt uden filter. Det er simpelthen bare helt fra hjertet.” Jan, frivillig ungerådgiver i headspace Roskilde

Her kan du møde Jan. Jan er frivillig rådgiver i headspace Roskilde, hvor vi nyder stor glæde af at se hans engagement og interesse for at arbejde med unge mennesker. Jan har været frivillig siden 1. april 2016. Læs med her, hvis du kunne tænke dig at høre mere om, hvorfor Jan arbejder frivilligt for headspace.

Hvorfor arbejder du som frivillig i headspace Roskilde?

I headspace arbejder man med frivillig rådgivning af unge i alderen 12-25 år, og det er i de unge menneskers interesse – samtalerne foregår på deres måde. Når de kommer ind her, er det dem, der bliver hørt. Min interesse har altid været at arbejde med unge mennesker. Jeg ser de unge mennesker som kilden til vores samfund. Der er unge mennesker, som er mere sårbare end andre, og det er dem, som jeg er interesseret i at hjælpe. Derfor er jeg gået ind i det her. Det er simpelthen på grund af interessen for unge mennesker. Jeg har altid arbejdet med unge mennesker og haft lærlinge i firmaet, hvor jeg har haft ansvaret for dem. Jeg ser hver dag, hvilke udfordringer de har. Jeg arbejder i Scania, Europas største værksted for lastbiler, biler, busser og trailere, hvor vi har døgnåbent, og hvor vi er cirka 160 mennesker ansat. Så det er en ordentlig butik simpelthen. Der arbejder jeg som kundechef og igangsætter af nye projekter, hvor jeg er med til at sætte tingene i gang. Den kvalitet jeg er opvokset med i Scania i de 36 år, jeg har arbejdet der – det er den kvalitet, som man gerne vil bibeholde. Der er mange udskiftninger, så de holder sig til de ældre.

Hvem møder du her i headspace?

Jeg har mødt unge, som er ensomme og nogen, som har kærestesorger. Så har jeg været i kontakt med nogle unge med psykiske udfordringer, cuttere og selvmordstruede. Vi har haft voldtægtsofre og misbrugte - så jeg synes efterhånden, at jeg er været spektret igennem. Det, der forbavser mig, er, når de unge kommer og sætter sig i stolen, så taler de totalt uden filter, det er simpelthen bare helt fra hjertet. Det er en tillid, som man kan give til de unge, som gør at de kommer igen - og det ser vi jo som regel - det er sjældent, at de kun kommer en gang, synes jeg.

Hvad gør det ved dig, at du oplever, at de unge kommer igen og igen?

Jamen, det er en tilfredsstillelse. Det tager jeg som en cadeau, at de gerne vil komme igen. Jeg spurgte forleden dag en ung, hvad han fik ud af at komme i headspace. Han svarede, at han fik det ud af det, at han oplever, at han får opmærksomhed her - og det var en god ting at få. Når jeg går hjem, lige meget hvad der har været af samtaler, så tænker jeg selvfølgelig over det, der er blevet talt om, men det er ikke sådan, at jeg sidder og grubler over det derhjemme. Jeg har det godt indeni og føler, at jeg har hjulpet nogen.

Hvordan kunne du selv have brugt et tilbud som headspace, da du var i målgruppen?

Det var en hel anden generation dengang. Man hører meget i dag, at de unge taler om, at det er svært at finde ud af, hvad de skal være - dengang var der mangel på lærepladser, der var så nogen, der skaffede dig ind, og så var du glad for det, og så kørte du bare derud af. Mit ungdomsliv har været forskånet for den store ulykke, men som voksen har der selvfølgelig været nogle, som jeg så også er kommet igennem.

Jeg synes, det er dejligt at arbejde i headspace med de frivillige. Der er alle aldersgrupper, vil jeg tro. Jeg er nok en af de ældste, jeg er 65 år. Men jeg synes, jeg er blevet godt behandlet og modtaget godt, og alle er på lige fod, der er ikke nogen, som er mere værd end andre. Vi er fælles om målet at hjælpe unge mennesker.

Kort om Jan

Jan har arbejdet på Scania værksted i Ishøj i 36 år. Han er en ildsjæl, der er god til at tale med unge mennesker, og som hurtigt kaster sig ud i nye projekter. Udover det er Jan en fantastisk fotograf, og han har taget flere skønne billeder for headspace. Vi er glade for at have ham med i headspace Roskilde.

“Målet er, at vi synliggør os, og at vi får de unge til at forstå, at vi er her – og vi er her hele tiden – så de ved, at de kan komme ned til os. Der er stadig rigtig mange unge, som ikke ved, at vi er her, og dem skal vi ud til.” Ditte, frivillig ungerådgiver hos headspace Roskilde

Mød Ditte, som er frivillig rådgiver i headspace Roskilde. Læs her, hvorfor Ditte er frivillig, og hvad hun tænker om den indsats, som headspace bidrager med i forhold til unge mennesker, der har brug for nogen at tale med.

Hvad var din personlige motivation for at blive frivillig i headspace?

Jeg læste om konceptet på nettet, og min første tanke var - hvorfor var det her tilbud der ikke, da jeg var ung? Hvor kunne jeg godt have brugt det og nogen udefra at tale med. I og med at jeg er selvstændig og har tid, blev jeg nødt til at prøve det – især på grund af fællesskabet. Jeg tænkte, at det måtte være nogle super dejlige mennesker, der vælger at blive frivillige, og som vælger at give noget af sig selv, uden at de skal have alt muligt igen. Det ønskede jeg bare at være en del af, og jeg ville gerne være med til at gøre headspace mere synlig. Jeg har også kun fået bekræftet min forestilling, efter at jeg startede. Det er en stor familie af skønne mennesker i alle aldersgrupper, og man er ikke bleg for at sige ‘det er fan'me godt, det du kan der’ eller ‘jeg har brug for dig, for du er rigtig god til et eller andet’. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide, at man tør bruge hinanden.

Hvad arbejder du for i headspace?

Jeg arbejder for, at unge har nogen at tale med, og at de kan komme et sted, hvor de ikke bliver dømt. Et sted, hvor der er plads til alle, så man ikke går med de der enormt store problemstillinger alene. Vi arbejder for at hjælpe de unge med alt det pres og de forventninger, som de blandt andet møder på de sociale medier. Så det der med ikke at føle sig alene - det er der rigtig mange unge, der gør – men at man ligesom kan få nogen udefra at tale med om ensomhed og selvmordstanker, problemer i hjemmet og alle de her ting. Altså ligesom når vores bil går i stykker, så kører vi til mekanikeren, og når det ”går i stykker” indeni hovedet eller føles sådan, så går man til headspace – det er målet. Målet er, at vi synliggør os, og at vi får de unge til at forstå, at vi er her – og vi er her hele tiden – så de ved, at de kan komme ned til os. Der er stadig rigtig mange unge, som ikke ved, at vi er her, og dem skal vi ud til. Det er det, jeg mener med, at headspace bliver en almen ting i de unges hverdag. I headspace er der nogen at snakke med, og det er helt okay at gå derned. Sådan så jeg gerne på sigt, at det var for alle unge.

Hvad er det for nogle unge, der kommer i headspace?

Jeg ser rigtig mange ensomme, som føler sig meget alene og også unge, som har selvmordstanker. Selvmordstanker der blandt andet er forstærket af det her forventningspres udefra. Dem synes jeg, at vi ser mange af. De unge kan simpelthen ikke leve op til de her sociale medier, hvor alt er ‘perfekt’. Det er ikke altid, at de selv kan sætte ord på, at det er forventningen fra de sociale medier, der påvirker dem, men det er i hvert fald forventningspresset, som jeg oplever, at mange af de unge kommer med. Det kan godt påvirke mig selv, da jeg selv er mor, og jeg reflekterer over, hvordan jeg agerer i det dér - der er jo noget med sociale medier og et forventningspres. Som mor har man jo nogle forventninger på en eller anden måde.

Din rolle her i headspace, er den også påvirket af, at du selv er mor?

Jeg får i hvert fald helt sikkert reflekteret over nogle ting i nogle af mine samtaler, hvor jeg bagefter får tænkt: ‘Hvordan gør jeg egentlig selv?’ I hvert fald når det har med forventninger at gøre. Fordi jeg kan da godt se, at jeg selvfølgelig har nogle forventninger og ønsker da også, at mit barn har det godt og fungerer i skolen. Men hvordan skal man præsentere de her forventninger? Så ja, det sætter helt sikkert gang i en masse tanker og de relationer, som man selv har. Når jeg hører de unge sidde og fortælle, så kommer jeg til at tænke over, om jeg får lagt et pres på mit barn, selvom det ikke er det, jeg ønsker. Arbejdet hos headspace giver i hvert fald noget at tænke over.

Kan du fortælle lidt om, hvordan du tager headspace med i din hverdag?

Jeg kan i hvert fald mærke, det sociale har givet mig rigtig meget. Når man er selvstændig som jeg, så kan jeg godt hige efter at have kolleger. Jeg synes, at jeg ser tingene fra en anden vinkel. Jeg er blevet mere lyttende. Det var jeg også før, men det er blevet på en anden måde, hvor jeg tænker, at det er okay, at jeg ikke kan redde hele verden, at det er okay bare at gøre det bedste, jeg kan gøre for de unge. Uden at det hele skal være godt igen i morgen. Jeg er blevet bedre til at begrænse mig, hvor jeg førhen måske har kastet mig ud i rigtig meget, og når jeg hørte, at én havde det dårligt, så skulle jeg redde hele verden, og så kan det blive en smule omklamrende. Jeg bliver selvfølgelig berørt som frivillig i headspace, men jeg har ligesom fundet en grænse, synes jeg.

Jeg kan godt lide, at der er frihed til, at man kan være den, man er. Der er plads til, at hvis man har en ide, så bliver tingene modtaget, og så må man jo se, om der også er mulighed for at udføre dem. Der er plads til en enorm forskellighed. Og så nyder jeg at se, at de unge virkelig kan bruge tilbuddet. At høre en ung sidde og sige: ‘det hjælper jo virkelig at tale om tingene’. Det synes jeg er rammende, at noget så simpelt som at tale sammen kan gøre rigtig meget. At de unge ikke er alene i det. Det er der, hvor jeg virkelig går hjem med noget.

Jeg er kranio-sakral terapeut og behandler både heste og mennesker i min virksomhed. Jeg har arbejdet med det i nogle år nu, og det giver meget mening for mig. Inden jeg begyndte på det, havde jeg svært ved at finde min egen plads: ‘hvor skulle jeg hen?’, ‘hvad kan jeg?’ - jeg følte, at jeg kunne noget halvt og følte, det var en enorm lang uddannelse, da jeg gik i gang med kranio-sakral terapi. Nu har jeg været i gang i tre år. I min fritid rider jeg rigtig meget og bruger tid på familien især men også dyrene. Jeg hjælper folk til at forstå, hvorfor deres dyr gør, som de gør, så det har altid været min tilgang: at forstå tingene.

Kort om Ditte

Ditte har grønne fingre og giver en fantastisk krammer. Hun er mor og arbejder med at behandle mennesker og heste som kranio-sakral terapeut. Hun forstår og rummer unge mennesker og de problemer, de møder. Vi er glade for at have hende med i headspace Roskilde.

Du kan også blive frivillig i headspace Roskilde. Klik her.