Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

Selvmordstanker

Selvmordstanker

Hvad er selvmordstanker og hvor almindelige er de blandt unge?
Udtrykket ”selvmordstanker ” refererer til tanker om, at livet ikke er værd at leve, der spænder i intensitet fra flygtige tanker igennem til konkrete, gennemtænkte planer om selvmord, eller en komplet optagethed af selvdestruktion.

Disse tanker er ikke ualmindelige blandt unge mennesker. Antallet af unge med selvmordstanker er belyst i landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt 9.klasses elever og en landsdækkende undersøgelse blandt en lidt ældre gruppe (Helweg-Larsen K., Larsen HB. Unges sociale problemer i samspil eller isolerede problemer? København: Statens Institut for Folkesundhed, 2010).

Der var ca. 7 %. af drengene og 18 % af pigerne i 15-års alderen, som rapporterede tanker om selvmord eller fantasier om at påføre sig selv skade. Knap 5 % af drengene og godt og vel 10 % af pigerne angav, at de inden for den sidste uge havde haft selvmordstanker. Blandt 16-24-årige rapporterede knap 8 % nogensinde at have forsøgt selvmord. Andelen var markant højere blandt 16-19-årige kvinder, 12 %, end blandt 20-24-årige kvinder, 7 % – og markant større end blandt unge mænd, henholdsvis 3 % og 4 % i tilsvarende aldersgrupper.

Hvorfor er det vigtigt at tale om selvmordstanker hos unge mennesker?
De fleste af de unge, der oplever selvmordstanker, ende ikke med at tage deres liv, men derfor er ethvert tegn på selvmordstanker alligevel vigtigt at tage alvorligt. Selvmordstanker overordnet klassificeret som signifikante symptomer på depression, så selv når den unge kun ved en enkelt lejlighed har nævnt tanker om selvmord, er det alvorligt. Endvidere har unge, der oplever vedholdende, svære selvmordstanker øget risiko for selvmordsforsøg.

Forskning i selvmordsadfærd tyder på, at forholdet mellem selvmordstanker og selvmordsforsøg afhænger af, hvor stor byrden af ​​psykosociale risikofaktorer (se forklaring længere nede), som den unge bliver udsat for er. Unge, der oplever selvmordstanker, men er forskånet andre risikofaktorer har relativt lav risiko for selvmordsforsøg, mens dem, der oplever selvmordstanker samtidig med at være udsat for flere risikofaktorer har høj risiko for selvmordsforsøg. Tidligere selvmordsforsøg er en af ​​de største risikofaktorer for unge, for senere at dø af selvmord.

Kan man gribe ind, når en ung person oplever selvmordstanker?
Unge er typisk tilbageholdende med at søge professionel hjælp til psykiske problemer, og som selvmordstanker stiger, aftager deres motivation for at søge hjælp yderligere. Men mange unge mennesker søger almen lægehjælp i måneden forud selvmordsadfærd. Fagfolk, der har løbende kontakt med unge (f.eks læger, lærere, skolepsykologer, trænere, studievejledere) har  muligheder for at opdage risiko for selvmordstanker hos den unge. Mens unge mennesker er tilbageholdende med at afsløre selvmordstanker uopfordret, er de mere tilbøjelige til at gøre det, hvis de bliver spurgt specifikt om det. Derfor skal fagfolk være opmærksomme på mulige advarselstegn (se nedenfor), og spørge om selvmordstanker og selvmordsadfærd, snarere end at forvente, at den unge spontant og uopfordret fortæller om selvmordstanker på eget initiativ. Hvis emnet bliver taget op med hensynsfuldhed og følsomhed, vil de færreste unge benægte selvmordstankerne, hvis de faktisk planlægger selvmord.

Selv om de fleste selvmordsforsøg har et eller flere advarselstegn forud for forsøget, er dette er ikke altid tilfældet. Ikke alle selvmord kan forebygges.

Risikofaktorer forbundet med selvmordsadfærd hos unge:

  • Tidligere selvmordsforsøg
  • Psykiske lidelser og stofrelaterede forstyrrelser
  • Fysisk sygdom: terminal, smertefuld eller invaliderende sygdom
  • Familiehistorie for selvmord, alkoholisme og/eller andre psykiske lidelser
  • Historie for misbrug: seksuelt, fysisk eller følelsesmæssigt
  • Social isolation og/eller at bo alene
  • Dødsfald af betydningsfulde personer i barndommen
  • Ubalancer i familien
  • Ledighed, ændring i erhvervsmæssig eller finansiel status
  • Afvisning fra en betydningsfuld person, for eksempel en kæreste
  • Nylig udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse

Tegn på, en ung person kan være have selvmordstanker

  • Vedkommende truer med at skade sig selv eller med selvmord
  • søger måder at begå selvmord på, eksempelvis ved at skaffe adgang til piller, våben eller andre midler
  • Vedkommende skader bevidst sig selv ved at ridse, skære eller brænde sig
  • Vedkommende taler eller skriver sms’er eller breve om at dø, døden eller selvmord (Vedkommende forbereder sig på at dø, ved at smide dagbøger væk, slette mails, skrive afskedsbrev eller testamente)
  • Vedkommende føler meningsløshed eller håbløshed
  • Vedkommende føler raseri, vrede eller søger hævn
  • Vedkommende handler uforsvarligt og hæmningsløst eller at deltager i risikable aktiviteter, tilsyneladende uden at tænke over det.
  • Vedkommende føler sig fanget, låst fast uden udvej
  • Vedkommende har stigende alkohol eller stofbrug
  • Vedkommende trækker sig tilbage fra venner, familie eller samfundet
  • Vedkommende har angst og ændringer i søvn eller appetit
  • Vedkommende har dramatiske ændringer i humør
  • Vedkommende føler ingen grund til at leve, ingen følelse af formål i livet

Vil det at spørge en ung person om selvmordstanker ikke ”sætte ideer i deres hoved?"
Den eneste måde  vurdere selvmordsrisiko, er ved at spørge den unge direkte, om de oplever selvmordstanker og om de har selvmordsadfærd. Men fagfolk, der arbejder med unge mennesker i hverdagen, i en række forskellige sammenhænge (for eksempel skoler og ungdomsklubber), er ofte tilbageholdende med at gøre det. Frygten er for manges vedkommende, at man ved at spørge, kan ”sætte ideer i den unges hoved" og dermed være medvirkende til at gøre et efterfølgende selvmordsforsøg mere sandsynligt.

Trods det faktum, at denne overbevisning er forkert, er det desværre stadig en meget almindelig overbevisning. Det ubehag, som fagfolk kan føle ved at adressere selvmordstanker hos unge, er sandsynligvis medvirkende til, at antallet af opdagede selvmordstruede unge er lavt.

Skoler og videregående uddannelsesinstitutioner er ofte tilbageholdende med at implementere undervisning om forebyggelse af selvmord, på grund af ubehag ved at tage emnet op med elever og studerende. Tilsvarende er mange læger tilbageholdende med at spørge om selvmordstanker, af frygt for at udløse selvmordsadfærd hos den unge.

Er der dokumentation for, at det at tale om selvmordstanker og -adfærd er skadeligt?
Der er ingen beviser for, at det at tale med en ung person om selvmordstanker eller -adfærd er skadeligt. Hverken dokumentationen fra telefonrådgivninger eller fra forebyggelsesprogrammer udført på skoler og andre uddannelsesinstitutioner tyder på, at det at tale højt om selvmordstanker og-adfærd øger antal eller sandsynlighed for selvmord.

Uhensigtsmæssig mediedækning af emnet selvmord, og blandt andet påstanden, at ”selvmord kan have en smittende effekt”, kan have bidraget til en frygt for at tale med unge om selvmordstanker. I forhold til medierne, er det snarere eksponeringen for billedet af det perfekte liv, som nogle medier fremstiller (for eksempel glamouriserende historier og sensationshistorier) der er forbundet med en øget risiko for selvmordsadfærd blandt unge, end eksponeringen for at tale om selvmord mere generelt.

Gennem medier og den høje forekomst af selvmordstanker og -adfærd i deres aldersgruppe, vil de fleste unge allerede være fortrolige med emnet selvmord. At taler om det, vil ikke vil "plante idéen i deres hoved".

Hvad betyder alt dette for dem, der arbejder med unge mennesker?
Fagfolk, der arbejder med de unge, kan være sikre på, at de i hvert fald ikke bør undgå at tale med unge mennesker med risiko for at udvikle (eller som allerede oplever) psykiske problemer, eller som oplever selvskadende adfærd eller selvmordstanker/adfærd. Den bedste måde at opdage selvmordstanker, er ved direkte at spørge den unge. Unge er ofte lettede og taknemmelige for muligheden for åbent at tale om deres tanker og planer.

Det er især vigtigt at vurdere tilstedeværelsen af selvmordstanker, hvis et ungt menneske samtidig har selvskadende adfærd. Kombinationen af ​​selvskade og selvmordstanker er den største risikofaktor for, at den unge i sidste ende gennemfører selvmord. Der er meget der tyder på, at forsætlig , ikke-suicidal selvskade kan adskilles fra selvskade, der er forsætligt sigter på at begå selvmord. Selv om det er vigtigt at skelne mellem disse to slags adfærd i klinisk praksis, er det ikke altid let at gøre det. Den bedste fremgangsmåde er at spørge den unge direkte, om de tænker på selvmord. Tilstedeværelsen af andre risikofaktorer end selvskadende adfærd bør også medregnes.

Enhver omtale af selvmordstanker bør grundigt undersøges ved hjælp af direkte udspørgen, for at afgøre omfanget af tankerne, tilstedeværelsen eller fraværet af selvmordsadfærd, tilstedeværelsen eller fraværet af en plan om selvmord, og for at blive opmærksom på  andre psykosociale risikofaktorer.
 
For praktiske tips, herunder oplysning om, hvilken slags spørgsmål der er gode at stille unge mennesker om selvmordstanker og -adfærd: Se Verdenssundhedsorganisationens selvmordsforebyggelse: ”A ressource for Primary Health Care Workers”

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --