Stress, pres og høje forventninger

pres i en kortere periode er godt og får os til at præstere, men gennem længere tid kan det føre til stress.

I headspace møder vi ofte børn og unge, der føler sig pressede eller har meget høje forventninger til sig selv. Nogle føler sig stressede, fordi lektier og arbejdsopgaver har hobet sig op, og at man er kommet til at påtage sig for mange opgaver, aftaler og pligter. Andre har svært ved at leve op til sine egne, eller andres, forventninger om, hvordan man skal præstere i skolen, hvilke sociale arrangementer man skal deltage i, og hvor mange venner man skal have på de sociale medier, og det stresser dem.

Klik her for at læse om Josephine, der blev ramt af stress. 

Langt de fleste mennesker er i perioder af livet under et massivt pres. Det er ikke unaturligt. Man kan sagtens klare at være presset i kortere perioder ad gangen, men hvis man er presset over en lang periode, kan det til sidst ende ud i stress, som kan være meget alvorligt. Hvis du føler, at du er stresset eller ikke kan leve op dig dine egne eller andres forventninger til dig selv, kan det være en god ide at tale med nogen om det. I headspace kan du møde ungerådgivere, der står klar til at hjælpe dig.

Find dit nærmeste headspace her.

hvordan kan man afhjælpe stress?

Det er vigtigt, at man tager den med ro efter en stresset periode – faktisk siger man, at man skal tage en rolig periode det dobbelte af den tid, man har været stresset, for at krop og sind kan komme sig helt. Her kan du læse tre gode råd til, hvordan man kan afhjælpe stress:

  • Struktur – det kan være en stor hjælp at få en bedre struktur på sin hverdag, så opgaver, aftaler og pligter bliver sat i system.
  • Tankemæssigt – snak med dine omgivelser. Måske er dine forældres, læreres, chefs, venners og veninders forventninger slet ikke så høje, som du tror. En forventningsafklaring kan i mange tilfælde hjælpe ved at få et mere realistisk billede af, hvad du skal kunne og præstere.
  • Socialt – prøv at få styr på dine prioriteringer. Der er ingen – udover dig selv – der forventer, at du skal være den bedste til sport, i klassen, på arbejdet, den bedste kæreste, den bedste søster/bror, den bedste veninde og den bedst klædte. Vi kan ikke være den bedste til alt i livet og hele tiden. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad der gør dig glad og bruger din fritid og energi på det.

hvor kan man få hjælp?

Det kan være svært at tale med andre om sin stress, fordi man kan have en oplevelse af ikke at slå til, være utilstrækkelig, unormal og alene med følelsen – men det er man langtfra. Det kan også være, at man ikke har nogen i sin omgangskreds, som man har lyst til at betro sig til.

I headspace giver dig et sikkert rum, og vi kan hjælpe dig med at forstå dine følelser. Vi vil lytte til dig, og sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig – i dit tempo og med respekt for dine behov og ønsker. 

Find mere information om hjælpetilbud her.

Stress, press og høje forventninger

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --