Bliv medlem af
Det Sociale Netværk/
headspace Danmark

vores etiske retningslinjer

i headspace bestræber vi os på at handle etisk korrekt - hvordan kan du læse om her.

Både frivillige og lønnede ungerådgivere i headspace skal ligesom alle andre mennesker bestræbe sig på at handle etisk korrekt. I mange situationer kan det imidlertid være en personlig vurdering, hvad den etisk rigtige handling er.

De etiske retningslinjer udgør en helhed, der hjælper os til at håndtere og agere i krydspres mellem forskellige vilkår og hensyn.

Grundprincipperne i de etiske retningslinjer er:

I. Respekt for selvbestemmelse 
II. Anerkendelse af værdighed
III. Hensyn til integritet
IV. Omhu for det sårbare liv

Disse principper skal:

  • Støtte ungerådgiverne, når de kommer ud for situationer, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad den etisk rigtige handling er
  • Støtte ungerådgiverne i at vægte principperne ud fra en bevidst stillingtagen 
  • Beskytte de unge som modtager rådgivning i headspace
  • Sikre, at headspace er et rådgivningstilbud, der generelt er tillid til
  • Være udgangspunkt for, at der kan vejledes og rådgives om etiske retningslinjer.  

1. Beskrivelse af etiske principper

De fire etiske principper i headspace er kort beskrevet nedenfor. 

I. Respekt for selvbestemmelse 
Respekt for selvbestemmelse handler om, at ethvert menneske har en grundlæggende frihed og ret til at træffe beslutninger på egne vegne. Det enkelte menneske har ret til indflydelse på eget liv og på de beslutninger, der påvirker dets liv og hverdag.

Respekten for selvbestemmelse skærper vores opmærksomhed på, at det er det enkelte menneske som selvstændigt individ, der definerer det go-de liv for sig selv. Med til selvbestemmelse hører også et ansvar for konsekvenserne af egne hand-linger. Selvbestemmelsen skal altid varetages, så den ikke kommer til at påvirke andre individers ret til selvbestemmelse.

II. Anerkendelse af værdighed
At være opmærksom på den andens værdighed handler om at se den anden som uerstattelig og uendelig værdifuld. Ethvert menneske rummer en værdi, der kommer til syne, når individet værd-sættes. Værdighedsprincippet understreger den antagelse, at mennesker er ligeværdige, men ikke nødvendigvis ligestillede.

Vi er hinandens verden og skæbne, den andens værdighed er lagt i vores hænder. Vi er med til at give hinanden værdi, og vi har dermed også magten til at fratage den an-den værdigheden fx ved bagtalelse, ignorering eller ligegyldighed.

III. Hensyn til integritet
Hensynet til integritet handler om, at der er noget i ethvert menneske, som vi ikke må røre ved med mindre vi får lov. Et andet ord for integritet er ”urørlighedszone”. Ethvert menneske har en urørlighedszone, der kalder på respekt for individets egen livsopfattelse, værdier og normer, og denne zone har dermed at gøre med en persons selvopfattelse. Det betyder, at vi skal give de unge mulighed for at sige fra.  

III. Omhu for det sårbare liv
Ethvert liv er sårbart, både fysisk og psykisk. Vi rummer alle begge former for sårbarhed og har brug for beskyttelse af vores sårbarhed. Sårbarhed er ikke udtryk for svaghed, men et alment men-neskeligt princip.

Vi har et gensidigt ansvar for at tage vare på og beskytte det enkelte menneskes sårbarhed. Vi er afhængige af de relationer, vi indgår i og afhængige af, hvordan andre forvalter den magt, vi gensidigt har over hinandens liv.

2. Brug af principperne

De etiske principper fungerer som en ramme til refleksion, der tydeliggør og bevidstgør det grund-lag, som beslutninger træffes på. Principperne udgør således en helhed, der hjælper os til at hånd-tere og agere i krydspres mellem forskellige vilkår og hensyn. Men principperne sætter os også i et dilemma, når vi skal prioritere og vælge mellem dem.

Er vi primært dedikerede til de unges ret til at bestemme over eget liv? Er det vigtigst, at vi drager omsorg for en sårbar ung, der skal sikres behandling? Eller er det hensynet til den enkeltes integritet, der vejer tungest?

Når et dilemma opstår, er det ofte, fordi principperne konflikter, og vi ikke på en og samme tid kan tilgodese dem alle til fulde. Vi må vægte dem ud fra en bevidst stillingtagen. For bedst muligt at kunne træffe denne stillingtagen benytter vi os af en række handlingsredskaber:

Den etiske refleksion
Ved enhver ungesamtale skal ungerådgiveren reflektere over dens mulige etiske dimensioner. På den måde skabes og nuanceres den nødvendige bevidsthed om etiske spørgsmål. Den etiske reflek-sion er en proces, som foregår kontinuerligt. Fortløbende etiske refleksioner gør det muligt at iden-tificere etiske dilemmaer.

Etiske dilemmaer
Igennem oplæringsforløbet hjælper vi ungerådgiverne med at erkende, at der altid vil være en stærk indbyrdes afhængighed mellem de fire grundlæggende principper, og at de i givne situationer kan komme i indbyrdes konflikt. Et sådant etisk dilemma kræver refleksion og ofte dialog med andre rådgivere, hvor de etiske principper vejes op mod hinanden.

Selv om der findes sådanne konflikter, kan det alligevel være nødvendigt at træffe beslutninger og handle på grundlag af disse. I en konkret sag vil det kunne indebære, at nogle principper må prioriteres frem for andre.

Den etiske beslutningsproces 
Etiske spørgsmål kan hurtigt identificeres, når der findes tydelige retningslinjer og standarder. Der-for undervises ungerådgiverne også grundigt i vores etiske retningslinjer. Når der er konflikt mel-lem principperne (et etisk dilemma), opfordrer vi ungerådgiverne til at tage stilling til forskellige aspekter som en del af den etiske beslutningsproces:

  • Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger.
  • Udvikling af alternative fremgangsmåder.
  • Vurdering af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involveret eller kan blive berørt.
  • Valg af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer.
  • Handling – med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen.
  • Evaluering af resultatet af fremgangsmåden.
  • Rådgiveren genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske spørgsmål ikke er løst.

Etisk bevidsthed
Beslutninger om handling ligger altid hos den enkelte ungerådgiver. Derfor er det helt afgørende, at vores rådgivere viser ydmyghed over for de unges liv og situation samt at rådgiverne søger hjælp ved usikkerhed. Det mener vi er et udtryk for en etisk bevidsthed. Derfor har vi også altid sparring efter hver samtale.

Vi opfordrer desuden til, at en ungerådgiver, som bliver bekendt med, at en anden ungerådgiver har problemer med at håndtere et fagetisk spørgsmål, tilbyder sin hjælp og støtte i den etiske refleksion og beslutningsproces.

www.headspace.dk bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.headspace.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.headspace.dk her --